SOLGT! RUMMELIG ETPLANSVILLA
Velkommen til Hjortøvænget 3 i Skærbæk – en rummelig villa på 197 kvm, ideel til den pladskrævende eller sammenbragte familie. Huset, bygget i 2001 af Preben Jørgensen Huse, ligger roligt og trygt for enden af et lukket vænge.
Villaen har fem værelser og en tilbygning fra 2011 med to værelser og ekstra badeværelse, perfekt til en teenageafdeling med egen indgang fra haven.
I 2021 gennemgik huset en større renovering med fokus på kvalitet og funktionalitet; etablering af køkken-alrum, nyt køkken, opdatering af badeværelser og nye gulve. Husets hjerte er køkken-alrummet, som åbner ud til en solrig terrasse og en rummelig stue, der har mange indretningsmuligheder. Det flotte Svanekøkken i eg med stålbordplade er et samlingspunkt for familie og venner, hvor der er god arbejdsplads. Akustikpaneler, trægulve og gulvvarme sikrer komfort og sammenhæng gennem boligen.
Den sydvendte have byder på en stor terrasse, en græsplæne med plads til leg og boldspil samt bærbuske, frugttræer og drivhus i bunden af haven.
Til ejendommen på den 1.011 kvadratmeter store grund hører også en dobbelt carport, et isoleret værksted og skur. Villaen ligger i gåafstand til vandet, daginstitutioner og indkøbsmuligheder og er omgivet af Skærbæks skønne natur og rige foreningsliv. Her finder I blandt andet kajakklub, sauna og den stemningsfyldte lystbådehavn. Med cirka 15 - 20 minutters kørsel til Fredericia, Kolding og Middelfart får I tilmed en central placering i Trekantsområdet.
Kom og oplev denne dejlige villa!
Hjortøvænget 3, 7000 Fredericia
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.