FLOT MODERNISERET LEJLIGHED CENTRALT I LYNGBY
En moderniseret treværelses med en attraktiv og central adresse i Kongens Lyngby; det er den skønne boligpakke, der nu kan blive jeres. Her på Hollandsvej 27 kan enten den pladskrævende single, parret eller den lille familie folde tilværelsen ud i de lyse, indbydende rammer af en rummelig lejlighed, der takket være sin pæne stand står helt klar til sine nye ejere.
Det er et dejligt førstehåndsindtryk, der møder jer på adressen, hvor den velholdte gulstensejendom, opført i 1944, indrammes af grøn beplantning, et fint fællesareal og høje, flotte træer. Også på modsatte side findes der grønne omgivelser i form af et stort, åbent fællesareal, hvor havemøbler er stillet op til en stille stund i solen.
Vender I blikket mod lejligheden, fortsætter de gode oplevelser. I bliver mødt af en stor entré med en rar og luftig atmosfære, som følger jer hele vejen gennem lejligheden; det samme gør den smagfulde indretning og det lyse trægulv. Det er derudover en velkomponeret planløsning, der fordeler pladsen, så fra entréen kan I tilgå samtlige rum: et flisebadeværelse med separat brus, to fine værelser, en stor stue og et flot køkken. Sidstnævnte præsenterer sig med hvide, grebsfrie elementer og hvide bordplader, hvilket skaber et strømlinet udtryk. Her er desuden god skabs- og bordplads samt alt i hårde hvidevarer. Kort fortalt, en dejlig bolig, hvor det er nemt at føle sig hjemme.
Prikken over i’et er beliggenheden, der vil gøre gåafstand til et nøgleord i jeres nye hverdag, for der er indkøb 400 meter fra gadedøren og kun 650 meter til Lyngby Station, hvor S-toget stopper og tager jer mod København. Fra stationen folder Lyngbys centrum sig samtidig ud med et stemningsfuldt byliv, der frister med caféer i hovedgaden og shopping i såvel Magasin som Lyngby Storcenter.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Hollandsvej 27, 1. tv., 2800 Kongens Lyngby
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.