SOLGT! NÆR SKOLE OG SKØN NATUR
Er I en børnefamilie på boligjagt? Eller hører I til blandt unge førstegangskøbere, der drømmer om hus og have i trygge omgivelser? Uanset hvem I er, kan det anbefales at vende blikket mod Humleballe 44, hvor der netop nu udbydes en velindrettet etplansvilla på et lukket vænge tæt på alle de daglige gøremål.
I flytter tilværelsen til den lille by, Søvind, hvor I straks vil føle jer hjemme. Byen ligger kun ti minutter i bil fra Horsens, så der er ikke langt til jobs og byliv, og i det daglige kan I gå til det hele hjemme i Søvind. Her i byen er der nemlig skole, hal, pasningstilbud, bibliotek, dagligbrugs og foreningsliv for store som små, og fra huset er der gåafstand til alt.
Villaen ligger trygt og godt på den blinde vej med få skridt til grønne naturområder. Her har huset ligget siden 1986, hvor det blev opført i rødbrune mursten. Det placerer sig på en 740 kvadratmeter stor grund, der også danner ramme om en indkørsel, en carport og en dejlig baghave. Sidstnævnte er anlagt med en sydvestvendt fliseterrasse, hvor I kan læne jer tilbage i solen til en herlig udsigt; huset ligger nemlig højt i landskabet, så I kan se ud over hustage og flotte trætoppe.
Indendøre råder boligen over 123 kvadratmeter, som står i oprindelig stil og dermed giver jer mulighed for at sætte jeres eget præg på hjemmet. Her kan I skabe nogle lyse, indbydende rum, som passer til lige netop jeres familieliv. Planløsningen byder på et bryggers, et badeværelse, fire værelser og et spisekøkken, der ligger i delvist åben forbindelse til den store stue med brændeovn. Stuen er desuden indrettet med en terrassedør, der kan lede jer direkte ud til sol og sommer i den ugenerede have.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Humleballe 44, 8700 Horsens
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.