106 KVM VILLA PÅ 759 KVM GRUND I HVIDOVRE, TÆT PÅ INDKØB OG TRANSPORT
MULIGHEDSRIG ETPLANSVILLA EN MED CENTRAL BELIGGENHED.
Er I en børnefamilie på boligjagt? Eller hører I til blandt unge førstegangskøbere, der drømmer om hus og have, men uden at komme for langt væk fra storbylivet? Så kan det anbefales at komme med på en fremvisning af Hvidovrevej 201. Som adressen viser, så skal I en tur til Hvidovre, og kun seks minutter på cykel fra hele to S-togsstationer ligger denne villa, som I med lidt kærlig renovering kan gøre til jeres egen.
Huset, som oprindeligt er opført i 1975, ligger en smule tilbagetrukket på grunden, så der er plads til to biler i indkørslen fortil. Herfra kan I bevæge jer indenfor til en bolig på 106 veludnyttede kvadratmeter i ét plan. I kan starte rundturen i enten entréen eller i det mere praktiske bryggers, som foruden at have egen indgang også giver jer plads til vaskefaciliteter og opbevaring.
Kvadratmeterne er godt fordelt på et badeværelse med brus, tre værelser, et spisekøkken og en rummelig stue med direkte udgang til haven. Som I bevæger jer omkring, kan I lade fantasien få frit spil og forestille jer, hvordan I med maling og moderne opdateringer sætter jeres eget præg på hjemmet. Der er blandt andet rig mulighed for at åbne op mellem stue og køkken, hvis I drømmer om ét stort og moderne leverum - og så kan I rundt omkring pynte hjemmet med stilrent design og personlige indretningsidéer.
Huset ligger på en 759 kvadratmeter stor grund, der også giver plads til en grøn og opvokset have med privatliv. Fra stuen træder I direkte ud til en masse dejlige soltimer på den sydvendte fliseterrasse, der kan suppleres af flere terrasser eller små hyggekroge rundt om i resten af haven, hvor I også kan give plads til højbede, hængekøje og andre gode idéer.
Alt det tilsættes en adresse, der vil gøre det nemt at få hverdagen til at gå op. Den korte cykeltur til både Hvidovre og Friheden Station gør det utrolig nemt at være pendler, og så bor I samtidig med gåafstand til flere skoler, diverse pasningstilbud, biblioteket, gode indkøbsmuligheder, kulturhuset, bageren, flere legepladser og grønne omgivelser i Vigerslevparken.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Hvidovrevej 201, 2650 Hvidovre
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.