SOLGT! LÆKKER FRITIDSBOLIG I NATURSKØNT SOMMERHUSOMRÅDE
I et af Nordjyllands allerbedst etablerede sommerhusområder udbyder vi nu denne perle af en fritidsbolig. Den formår nemlig at fremstå klassisk, hyggelig og moderne på én og samme tid, og så er det fine hus let at vedligeholde med sine 77 kvadratmeter, så I kan bruge tiden på at slappe af, og som en bonus kun få minutters gang fra Danmarks måske bedste sandstrand og vesterhavet.
Pladsen fordeler sig godt over en planløsning, hvor ikke én kvadratmeter går til spilde. Derfor får I også hele tre soveværelser omkring et rummeligt gang- og entréareal. Der er indbygget skabsplads både i entré og på alle tre værelser, og de gode faciliteter fortsætter på badeværelset, der rummer separat brus og i køkkenet, der er udstyret med bl.a. opvaskemaskine. Fællesskabet får gode vilkår med en indbydende stue, der kan indrettes med bløde sofaelementer såvel som spisebord, og herfra er der åben forbindelse til køkkenet. Huset er gennemgående lyst og indretningsvenligt med store vinduespartier, der virkelig lukker lyset ind, og på de mere kølige dage, kan I tænde op for brændeovnens knitren, som med sikkerhed vil sprede både hygge og varme. Der er monteret solceller på huset, der gør at huset er bæredygtig og billig i drift.
Fritidshuset fremstår klassisk med sin sortmalede træfacade med hvide detaljer, men tilføres alligevel et twist med det rødmalede træværk. I kommer til at befinde jer meget ugeneret på den naturskønne grund, der ligger omsluttet af klitter og marehalm, og som giver god anledning til at komme udenfor. Dette gælder i særdeleshed på terrassen, der smyger sig omkring huset og derfor modtager sol fra både syd, øst og vest. Herude kan I med fordel indrette jer med grill, havemøbler, solsenge og deslige, og tager vinden til, kan I hurtigt trække ind under det overdækkede og afskærmerede område, der nærmest føles som en udestue. Der er mulighed for et havkig fra grunden.
Beliggenheden er uden tvivl husets trumfkort. For med en placering midt i det smukke klitlandskab, der pryder de populære sommerhusbebyggelser mellem Løkken og Blokhus, får I nok at lave. Ja, her er der aktiviteter i massevis, hvad enten I er til kitesurfing, solbadning eller noget midt imellem. Derudover er der også kort afstand til restauranter, specialbutikker, indkøb og andre tilbud, der hjælper til at gøre feriestunderne lidt ekstra fornøjelige. Vi tør godt love, I ikke kommer til at mangle noget!
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Jennysvej 21, 9480 Løkken
LÆKKERT SOMMERHUS - GOD AT LEJE UD!
Pris: 0 kr.
| Kontakt Michael Nielsen: 25949573
Jennysvej 21, 9480 Løkken
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.