Et velindrettet enderækkehus med en vestvendt gårdhave og et eftertragtet postnummer i Risskov - det er, hvad der venter jer her på Julsøvej 442, så glæd jer. I befinder jer kun et kvarter i bil fra det inderste Aarhus, så I har nem adgang til storbylivet, og samtidig flytter I til familievenlige omgivelser, for jeres kommende hjem ligger i en hyggelig bebyggelse på et lukket vænge nær de daglige gøremål. I en radius af kun 650 meter finder I både skole, indkøb og nærmeste daginstitution.
Der er parkeringsmuligheder lige foran hoveddøren, hvor I bydes velkommen hjem af det velholdte gulstenshus fra 1990, og I overtager et attraktivt enderækkehus, så I bor med naboer til kun den ene side. Efter et fint førstehåndsindtryk går turen indenfor til en andelsbolig, der står klar med flere gode oplevelser. I får to etager, der bærer præg af løbende vedligeholdelse, så hjemmet er pænt og indbydende. Det er lyse materialevalg og en tidløs indretning, der går igen på begge etager.
Boligen byder på 88 kvadratmeter, der er udnyttet til fulde, så de føles som mere. I får eksempelvis en førstesal, som rummer både et nydeligt badeværelse og hele tre værelser, hvor dagslyset strømmer ind gennem tag- og kvistvinduer. Bevæger I jer nedenunder, supplerer stueetagen med bl.a. en entré og et gæstetoilet, der samtidig byder på bryggersfunktioner, for her er både vaskefaciliteter, opbevaringsmuligheder og ekstra håndvask.
Derudover er etagen dedikeret til hjemmets vigtigste rum, nemlig det åbne opholdsmiljø, som forener stue og køkken-alrum, hvilket giver jer et naturligt samlingspunkt med fokus på hygge og samvær. I får desuden adgang til en fin udestue, der skaber et ekstra opholdsrum midt mellem inde- og udelivet; her sidder I med udsigt til jeres vestvendte gårdhave. Herude er scenen sat for lyse sommeraftener med gang i grillen, og den flisebelagte gårdhave er heldigvis nem at holde.
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.
Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.
Få en gratis vurdering