SOLGT! MURSTENSVILLA I IDYLLISKE OMGIVELSER
I første parket til marker og landlig charme finder I denne perle af en villa, der med sine 119 boligkvadratmeter, fordeler sig på to plan og råder over en misundelsesværdig terrasse. Dette røde murstensbyggeri egner sig perfekt til parret eller familien, der ønsker at bosætte sig i naturskønne omgivelser langt væk fra hverdagens stress og jag.
Med den nuværende planløsning byder denne villas stueplan på stue, køkken-alrum, bad, bryggers og sågar et værksted med to disponible rum. Fra entréen får I direkte adgang til både stue og køkken-alrum. Køkkenet fremstår flot med god skabs- og bordplads, ligesom der er hårde hvidevarer i form af både ovn og opvaskemaskine. Spiseområdet og køkkenet har et flot gulv, som skaber et strømlinet udtryk med køkkenets overflader. Villaens stue er rummelig og indretningsvenlig med et godt lysindfald og charmerende trælofter. På dette plan får I som prikken over i’et et praktisk bryggers med flisegulv, som fører videre ind til det anvendelige værksted, hvor der er plads til alverdens sysler. Desuden får I et pænt brusebadeværelse med udluftningsvindue og god opbevaringsplads. På 1. salen finder I et kontor og to fine værelser, hvor der er brugbar skabsplads og udgang til en stor terrasse fra det ene af dem, hvorfra der er havblik.
Den røde murstensvilla, som er opført i 1900, præsenterer sig flot med flere træelementer og to terrasser; en på stueniveau og en misundelsesværdig terrasse på 1. salen, som har en smuk udsigt udover markerne. Den store træterrasse på førstesalen har plads til alle de havemøbler og altankasser, som hjertet begærer, ligesom dens sydvestvendte placering sikrer mange solbeskinnede timer. Det er desuden vigtigt ikke at glemme den flotte og velholdte have, der indkredser ejendommen. Foruden boligen tilsmiler grunden jer også en garage og en udhus med plads til høns.
Med adresse på Kajbjergvej 6 kan I nyde godt af en uforstyrret og afskærmet tilværelse med marker og beplantning så langt øjet rækker. I en afstand af 8,5 km finder I indkøbsmuligheder og Hesselager skole, ligesom I med kun otte minutter på cykel ankommer til Tårup strand, hvor der også er mulighed for camping.
Kajbjergvej 6, Tårup, 5871 Frørup
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.