fbpx
Plantegning Zoom

Del bolig

KØBSAFTALE UNDERSKREVET
 
"Midt i naturen" men stadig tæt på Vejle centrum byder vi velkommen til murermestervillaen på Lærkevej 4: En charmerende, gennemrenoveret ejendom fra 1923 med gode detaljer og en veldisponeret planløsning, der kan tilgodese de fleste af livets stadier.
 
Her får man skønne, lyse alrum i stueplan, hvor familien kan samles, mens 1. sal byder på tre hyggelige værelser og et badeværelse. Dertil følger en rummelig kælder på 72 kvm med værksted, bryggers, toilet samt to disponible rum med masser af opbevaringsplads. 
 
Ejendommen er kraftigt moderniseret siden 2016, alt sammen med respekt for stil, stemning og funktionalitet. Senest er der indlagt fjernvarme og anlagt dræn langs den ene side af huset, begge dele i 2023. I 2016 fik huset nyt tegltag med original genopbygning af gesims samt Velux-tagvinduer, og ved samme lejlighed blev hele overetagen åbnet til kip med fritlagte bjælker. En flot detaljer der giver kant til hvert enkelt af de tre værelser. Det største værelse fremstår med indbygget skabsplads, mens det mindste byder på en dejlig hems, som optimerer indretningsmulighederne. 
 
Siden er der også blevet etableret et nyt stilfuldt badeværelse (2017), et lækkert Kvik-køkken (2018) samt en stor, solrig træterrasse (2019). Glæd jer også til gulvvarme på alle tre værelser, i badeværelset samt i entréen. 
 
I stueplan er der harmonisk sammenhæng mellem køkken-alrum og stue, der også kan benyttes hver for sig ved at lukke de franske dobbeltdøre. Det rummelige køkken byder bl.a. på en integreret Quooker og hårde hvidevarer fra Siemens. I stuen findes husets helt store wauw-effekt: den betagende udsigt over Kongens Kærs naturarealer med sø, træer og blå himmel. I stue (såvel som på 1. sal) er der lagt flot egetræsgulv, som bliver fuldendt af fine detaljer såsom radiatorskjulere og den indbyggede bogreol med integreret hyggekrog. 
 
Huset omkranses af en dejlig zone-inddelt have med bl.a. bålplads, frugttræer og udebrus. Prikken over i'et er, når dådyrene fra skoven kommer på besøg, eller når de farverige solnedgange rammer træterrassen på en sommeraften. En på alle måder skøn have, som tilmed er godt lukket af mod Ribe Landevej.
 
Huset ligger på en lille lukket villavej. Skoven har I lige bagved, så I frit kan nyde naturen efter arbejde, og endelig har I naturstien langs Kongens Kær 150 meter væk; ja, denne beliggenhed er i sandhed en gave for alle, der holder af friluftsliv eller bare at nyde de imponerende omgivelser med svaner på søen og ørne i luften.
 
Samtidig er Vejle by kun 1,5 km væk. Følg blot stien, og på ingen tid rammer I Vejles stemningsfulde gågade, indkøbsmuligheder, skoler og institutioner, parker, havnen samt bus- og togstation. Endelig tager det bare ti minutter i bil at komme på motorvej. 
 
En på alle måder oplevelsesværdig villa, som vi glæder os til at vise frem!
Lærkevej 4, 7100 Vejle
Pris:
3.295.000 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Villa
Boligareal:
127
Grund:
836
Værelser:
4
Energimærke:
C
Bygget/ombygget:
1923
Ejerudgift pr. md.
2.188 kr.

Rasmus Bent

Salgsdirektør & ejendomsmægler, MDE rasmus@brikk.dk +45 53703413

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Ansøg om boliglån

Ansøg om boliglån. Servicen er gratis og vi sætter dig i kontakt med den bank / institution der vurderes at passe bedst til din situation.

Selv hvis du tidligere er blevet afvist, eller hvis du ikke kan få f.eks. et variabelt lån, plejer vores partnere at kunne hjælpe. Vi udbyder servicen i samarbejde med en række banker, realkreditinstitutter og alternative ejendomskreditlånsløsninger.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter

Tilmeld åbent hus