fbpx
Plantegning Zoom

SOLGT! LYS OG LÆKKER ETPLANSVILLA MED SUPER BELIGGENHED

Del bolig

På Landlystvej 52 præsenterer vi nu en flot og indflytningsklar rødstensvilla, der kan blive jeres nye hjem. Her spiller både bolig og beliggenhed, så vi tør godt love, at I hurtigt vil finde jer til rette.

De 180 kvadratmeter udfolder sig over ét veldisponeret plan, der giver jer alle de faciliteter, I har brug for i det daglige. Dette fornemmes allerede i entréen, hvorfra der er direkte adgang til et praktisk og veludstyret bryggers med vaskefaciliteter samt videre forbindelse til et hobbyrum. Lader I jer i stedet drage af det store køkken-alrum, vil I heller ikke blive skuffede. Her er der nemlig rigelig med plads til et stort spisebord, mens køkkenet med køkkenø og alt i hårde hvidevarer giver jer det optimale udgangspunkt for alskens kokkerier. Fra alrummet er der herudover åbnet op mod den indretningsvenlige stue, og med oplagt mulighed for at indrette jer med separat børne- og voksenafdeling kunne planløsningen stort set ikke være bedre. Især er det værd at dvæle ved det rummelige master-bedroom, der både har walk-in og eget badeværelse. Endnu et tidløst og funktionelt badeværelse med separat brus er placeret i husets anden ende, hvor to gode værelse med indbyggede skabe nemt kan omdannes til tre.

Huset fremstår pænt og velholdt ude såvel som inde, og omkring hjemmet er der etableret en stor velanlagt stenterrasse, hvor I altid kan finde en solrig plet eller trække ind under halvtaget. Haven er ligeledes dejlig og velanlagt med udsigt til marker samt god plads til leg og havesysler, og med både flagstang, skur og carport er der i sandhed sørget for det hele her.

I får dertil den skønneste adresse, hvor I bor helt tæt på naturen, mens byens mange tilbud stadig er let tilgængelige. Tarp rummer nemlig både skole, pasningstilbud og indkøbsmuligheder, og bosætter I jer her, har I gåafstand til hele molevitten. I byen er der bl.a. et pizzeria, en grillbar og et bageri, REMA1000, og har I alligevel brug for et større udvalg i ny og næ, finder I det hurtigt i enten Gjesing eller Esbjerg, der begge kan nås på få minutter i bil.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.


Landlystvej 52, 6715 Esbjerg N
Pris:
0 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Villa
Boligareal:
180
Grund:
840
Værelser:
5
Energimærke:
B
Bygget/ombygget:
2008
Ejerudgift pr. md.
0 kr.

Bjørn Vest Hansen

Ejendomsmægler, MDE, Køberrådgiver med tryghedsmærke bvh@brikk.dk +45 81815252

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Ansøg om boliglån

Ansøg om boliglån. Servicen er gratis og vi sætter dig i kontakt med den bank / institution der vurderes at passe bedst til din situation.

Selv hvis du tidligere er blevet afvist, eller hvis du ikke kan få f.eks. et variabelt lån, plejer vores partnere at kunne hjælpe. Vi udbyder servicen i samarbejde med en række banker, realkreditinstitutter og alternative ejendomskreditlånsløsninger.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter

Tilmeld åbent hus