fbpx
Plantegning Zoom

SOLGT! VELSKABT ETPLANSVILLA MED SKØN HAVE OG KORT TIL VIBORG

Del bolig

Næste stop på jagten efter drømmeboligen kan med fordel være på Løndalen 31, hvor en skøn etplansvilla i en aktiv og tryg landsby står klar til at danne rammer for jeres hverdag - og som et dejligt plus er der ikke langt til indkøb og skole. Grønne rammer, nem adgang til vejnettet og aktive, sociale fællesskaber er bare nogle af de ting, som I vil kunne nyde godt af i landsbyen Vammen. Den hyggelige landsby kan også flotte sig med et rigt foreningsliv, en lokal købmand, skole og busforbindelser til både Viborg og Hobro - I kan også hurtigt og nemt komme til Viborg og Hobro i bil, da vejnettet er nemt og bekvemt at koble sig på. Hvis markerne, der omkranser landsbyen, ikke er nok grønt til øjet, ligger Fastruplund Skov blot en køretur væk. Zoomer I ind på jeres nye hjem, vil I finde en gedigen rødstensvilla i ét plan for enden af vejen. Her kan I følge den flisebelagte indkørsel helt ind til carporten, hvor bilen kan holde tørt i læ. Følger I måske snarere den flisebelagte sti omkring huset, kommer haven til syne, som ligger ugeneret ud mod markerne. Dette giver børnene masser af plads til at brænde krudt af, mens I kan slå jer ned ved et udendørs spisebord, som står solidt på det flisebelagte område, der snor sig rundt om huset. Kom med indenfor, hvor 109 kvadratmeter folder sig flot og veldisponeret ud over ét plan. En entré byder jer indenfor, hvor I på højre hånd vil finde et bryggers med indbygget skabsplads og vaskefaciliteter. Entréen giver videre afsæt til det åbne køkken-alrum, hvor samværet og madlavningen kan forenes, for her er der nemlig plads til det store spisebord. Rummet bliver lyst dejligt op af en glasdør, der vender ud mod haven samt af de karnap-udformede vinduer i køkkenet. Hertil skal det bemærkes, at køkkenet er udstyret med integrerede hvidevarer og fremstår stilrent med sine lyse skabsfronter. Franske døre leder jer fra køkken-alrummet til den store stue, hvor sofaen og lænestolene kan finde sin plads i det skønne lysfald fra det store vinduesparti. Turen i et allerede dejligt hjem kan afsluttes på det strømlinede badeværelse med separat brus eller i et af de to gode værelser, der oplagt kan anvendes som kontor, børneværelse eller noget helt tredje.
Løndalen 31, 8830 Tjele
Pris:
0 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Villa
Boligareal:
109
Grund:
999
Værelser:
3
Energimærke:
C
Bygget/ombygget:
2000
Ejerudgift pr. md.
0 kr.

Thomas Brogaard Pedersen

Ledende Salgs- og Vurderingsekspert thomas@brikk.dk +45 30140397

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Ansøg om boliglån

Ansøg om boliglån. Servicen er gratis og vi sætter dig i kontakt med den bank / institution der vurderes at passe bedst til din situation.

Selv hvis du tidligere er blevet afvist, eller hvis du ikke kan få f.eks. et variabelt lån, plejer vores partnere at kunne hjælpe. Vi udbyder servicen i samarbejde med en række banker, realkreditinstitutter og alternative ejendomskreditlånsløsninger.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter

Tilmeld åbent hus