SOLGT! GEDIGENT ETPLANSHUS MED SOLRIG TERRASSE LIGE VED TRAVBANEPARKEN
På en attraktiv adresse i Tårnby står en lys og indflytningsklar etplansvilla nu til salg. Denne bolig er det perfekte hjem for parret såvel som børnefamilien, der kunne tænke sig god plads, solrige udearealer og kort afstand til hverdagens gøremål, offentlig transport og de grønne omgivelser.
Først til ejendommen. Foruden det velholdte rødstenshus fra 1980 tæller den 708 kvm store grund en rummelig indkørsel, rigelig disponibel plads i de to skure samt en hyggelig og vedligeholdelsesnem have. I kan se frem til en solbeskinnet græsplæne, som I kan pynte med alt fra trampolin til drivhus, mens den store træterrasse er det ideelle sted at nyde eftermiddags- og aftensolen.
Indenfor fordeler en fornuftig planløsning de 109 kvm ud på en god værelsesafdeling i husets ene ende og de store opholdsrum i den anden ende. Entré og fordelingsgang flyder sammen og giver adgang til tre værelser og et badeværelse med bruseniche. Køkkenet kommer med alle de nødvendige hvidevarer herunder en frithængende emhætte over kogeøen. Resten af rummet lægger op til, at I indretter med spisebordet, og åbner I op for dobbeltdøren, kan stue og køkken-alrum smelte sammen. Stuen har åbent til kip og gulv-til-loft-vinduer, hvilket resulterer i et skønt lysindfald og en dejlig rumfornemmelse samt panoramavue over haven. Boligen fuldendes af et bryggers, der er funktionelt indrettet med vaskemaskine og tørretumbler samt god opbevaringsplads.
Beliggenheden tilsmiler jer, for I bosætter jer dejligt i et fredeligt villakvarter med Travbaneparken i forlængelse af jeres have. I kommer altså til at bo lige ved siden af et stort, grønt åndehul, der indbyder til hyggelige gåture med familien og hunden, og for de aktive medlemmer er der desuden sportshal samt flere fritidsaktiviteter at fylde eftermiddagene og weekenderne med. Inden for overskuelig afstand har I ydermere flere supermarkeder, skole og daginstitution, og når I skal pendle, er der kun ti minutters gang til Tårnby St., der har direkte forbindelser ind til Hovedbanegården - turen derind tager ikke mere end ti minutter.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Lyrens Alle 15, 2770 Kastrup
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.