SOLGT! LYS OG HØJTLIGGENDE STUELEJLIGHED CENTRALT I GLOSTRUP
Det tager kun ni minutter, fra hoveddøren er låst, til du står på toget fra Glostrup Station, og herfra er der nøjagtigt 21 minutter til Københavns Hovedbanegård. Bedre bliver det ikke, hvis du søger et fornuftigt hjem inden for overskuelig rækkevidde af hovedstadens fornøjelser, men uden de tårnhøje priser, der gør sig gældende på Københavns ejerboligmarked. Du kan tilmed flytte ind straks, da denne skønne treværelses lejlighed er i fin stand.
Lejlighedens kvadratmeter fordeler sig ud i enden af ejendommen, hvilket betyder, at lyset strømmer ind fra hele tre verdenshjørner. Det kommer især til udtryk i stuen, hvor to vinduespartier bidrager med et fantastisk lysindfald, og da der er åbent mod det tilstødende værelse, føles det hele både rummeligt og behageligt. Mageligheden cementerer sig også i det tykke, sorte væg-til-væg-tæppe, mens en enkel stuk udsmykker de hvide lofter. Endnu et værelse byder sig til, og dertil kommer også et rigtig veldisponeret køkken med hvide fronter og alt i hårde hvidevarer samt et badeværelse, der ligeledes rummer alle nødvendigheder såsom håndvask, væghængt toilet og bruseafsnit. Gardinerne medfølger i lejligheden.
Som beboer i den røde murstensejendom får du rådighed over de grønne fællesarealer, der ligger velholdte med siddepladser og træer. Der er tilmed parkeringsfaciliteter for foden af opgangen. Der er i øvrigt nye vinduer i ejendommen fra 2021, hvor fælleslånet er indfriet på denne bolig. Ydermere fælles vaskeri med gode tørrerum.
Når du går ud af hoveddøren, har du kun fem minutter til nærmeste Rema 1000, hvor hverdagens indkøb foretages. I samme retning er der alt fra take away, fitness, biograf og storcenter, og det er også her, stationen findes, hvor S-toget som nævnt hurtigt og nemt forbinder dig med byen. Nærmiljøet tilbyder jer desuden gode, rolige veje og stier til gå- og løbeturene, og alt i alt har du således at gøre med en centralt beliggenhed og i det hele taget et hjem, der fungerer mindst lige så godt som beliggenheden.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Magnoliavej 2, st.. th., 2600 Glostrup
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.