INDFLYTNINGSKLAR ETPLANSVILLA MED SOLRIG HAVE
Det er Møllesvinget 3, I skal skrive jer bag øret og ind på GPS’en, hvis I lige nu er på udkig efter et velholdt hus med gode kvadratmeter, som familien snart kan kalde hjem. Her på matriklen venter en bolig på 172 kvadratmeter, og de er skønt fordelt over blot ét plan. Når aftensmaden står klar, skal kokken hverken råbe førstesalen ned eller kælderetagen op, for her befinder hele familien sig altid skønt i øjenhøjde med hinanden. Ja, her er sætningen “Vi spiser” måske endda unødvendig, for duften fra gryderne spreder sig let, da køkkenet ligger i åben forbindelse med både alrummet og stuen, som flyder videre ud i resten af boligen. Samlet set fremstår fællesrummene både rummelige og lysfyldte, for her er god gulvplads til både spisebord, flydersofa og legehjørne til de mindste, mens de brede vinduer belejligt er vestvendte, hvilket kaster eftermiddags- og aftenlys over madlavning, lektielæsning og afslapning. Huset råder over fem regulære værelser. De kan alle tilgås via to sammenhængende fordelingsgange, og mens familiemedlemmerne kan indlogeres her med dobbeltsenge og skriveborde, kan overtøj og sko henstilles i boligens bryggers med egen indgang. Tandbørster kan placeres på ekstra toilettet eller på badeværelset, som kommer med en rummelig bruseniche, og så byder villaen også på en skøn og solrig sidegevinst - nemlig en udestue. Udendørs venter en vestvendt baghave med to terrasser, hvoraf den ene er overdækket, så her kan de voksne hygge sig både i støvregn og sommersol, mens børnene kan boltre sig på græsplænen. Baghaven indkranses af et højt stakit, og fortil kan bilen parkeres i den tilhørende indkørsel. I får hjemme I et villakvarter med Hillerøds postnummer, men jeres nye hjemby hedder Alsønderup, og herfra får I nærhed til både boldbaner, daginstitution og skønne naturområder, bl.a. den hyggelige sø ved Alsønderup Enge samt Nejede Vesterskov. Prikken over i’et? Bussen fra stoppestedet blot 160 meter væk tager jer til Hillerød C's hyggelige caféer og rige butiksliv på godt 20 minutter, mens det med bilen tager godt et kvarter. Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Møllesvinget 3, 3400 Hillerød
Pris: 3.495.000 kr.
| Kontakt Lisbeth Victorin: 53602081
Møllesvinget 3, 3400 Hillerød
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.