SOLGT! VELDISPONERET STUDIOLEJLIGHED MED KORT AFSTAND TIL INDKØB OG OFFENTLIG TRANSPORT
I dag går turen til Odder, hvor vi nu kan udbyde en gedigen studiolejlighed til salg. Boligen udgør et oplagt køb til singlen eller parret, ligesom den er velegnet som forældrekøb til en studerende, for beliggenheden giver gåafstand til stationen, der har direkte forbindelser ind til Aarhus.
Hoveddøren åbner op til et trappeareal, der giver adgang til lejlighedens 30 kvadratmeter, der fordeler sig på en lys stue, et lille køkken og et brusebadeværelse. Kubikmeterne bliver også udnyttet på bedste vis, for takket være den gode loftshøjde i stuen er der indrettet en hems, hvor du kan få plads til en seng og en kommode. Boligarealets indretning giver altså en god opdeling mellem det private og leverummet, så lejligheden på den måde virker større.
Lejligheden placerer sig i stueetagen af en rødstensejendom fra 1989, hvilket giver udgang til en lille fliseterrasse, som du kan pryde med plantekrukker eller cafésæt. Du får også brugsret til en hyggelig, lukket have, der er sydvendt og byder på en velpasset græsplæne og bordebænkesæt. Til bilejeren kan vi desuden oplyse, at der er gode parkeringsmuligheder bag ejendommen.
Måske lyder det som en kliché, men prikken over i'et sættes virkelig af beliggenheden, for du får kort afstand til alt, hvad Odder har at tilbyde, ligesom du ikke skal gå på kompromis med de naturskønne omgivelser. Dagligvarebutikker er blot ni minutter væk på gåben, og de måltider, som du ikke magter at lave selv, kan suppleres af det brede udvalg af takeaway-steder i området. I byen er der også træningscenter, mens skoven, der ligger få hundrede meter væk, byder på frisk luft og de ideelle vilkår for dine fremtidige gå- og løbeture. Det er desuden en beliggenhed, der virkelig tiltaler den studerende, for der er gode pendlemuligheder til uddannelsesinstitutionerne i Aarhus; f.eks. kører Bus 100 til Aarhus Universitet på 49 minutter - ellers kan letbanen også bringe dig ind til Aarhus Hovedbanegård på ca. 44 minutter, og turen derind i bil kan klares på en halv time.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Nørregade 63E, st.. th., 8300 Odder
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.