IDYLLISK BELIGGENDE HÅNDVÆRKERVILLA I KLASSISK 60’ER-STILI
I landsbyen Hammer Torup tre km fra Sydmotorvejen byder vi ind med en værkstedsejendom, der har en velholdt beboelse med fem værelser for familien.
Selve villaen er orienteret mod syd med veranda. Boligen er velbelyst fra alle sider, og den har bl.a. et håndbygget køkken fra 1970 med spiseplads og opholdsstue i nær forbindelse. Herudover disponerer hjemmet også over to badeværelser med hhv. brus og kar samt et toilet.
Til villaen hører en ugeneret og velanlagt have med, som bl.a. byder på gamle frugttræer og udsigt over åbne marker. En luft til vand-varmepumpe fra 2022 opvarmer ejendommen billigt, men der kan også opstartes et velfungerende pillefyr, hvis noget taler for dette.
Den tidligere erhvervsdel er et snedkerværksted, som er velbelyst, opvarmet og har gode porte med regulære rum, der kan danne rammen for arbejdsdagen, luksushobbyen eller måske en hjemmebutik. Loftshøjden er 2,8 m, og der er befæstet areal for lastbiler uden om værkstedet. Værkstedet har løst inventar og maskiner, og har også været flittigt brugt som gildesal for op mod 90 mennesker.
Landsbyen har et godt fællesskab, og der er 200 m til bus 620R, som kører to gange i timen til Næstved med forbindelse til København. Herudover er der to km til Bårse-afkørslen og 90 km til Rådhuspladsen. I nærområdet findes en ny Rema 1000 tre km herfra i Blangslev, mens der er 4,5 km til skole og børnehave i Mogenstrup ad en nyanlagt cykelsti. Afslutningsvis er der to km til Hammer Privatskole og fem km til Lundby Station.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Vi gør opmærksom på at man skal forvente kun at kunne opnå 60% realkreditbelåning.
Nyskovvej 11, 4700 Næstved
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.