SOLGT! GOD, DELEVENLIG 2-VÆRELSES STUE LEJLIGHED I ATTRAKTIVT OMRÅDE
I kan nu bosætte jer på Ordrupvej 37B, hvor vi udbyder en 54 kvadratmeter stor lejlighed, som I skal glæde jer til at flytte ind i. Vi kan bl.a. nævne, at IKEA-køkkenet og alle hårde hvidevarer er fra 2019, og at vinduerne i stuen er fra 2020 mens vinduet i badeværelset er fra 2021. Den lyse og tidløse indretning er naturligvis gennemgående fra start til slut.
Adressen er først og fremmest hjemsted for en klassisk gulstensejendom fra 1950'erne, og beboerne har bl.a. brugsret til hyggelige, grønne fællesarealer, samt cykelkælder og fællesvaskeri. Der er mulighed for privat parkeringsplads, og til lejligheden hører endda et stort depotrum til opbevaring.
Boligen fremtræder lysfyldt, stilren og indbydende, og det kan godt være svært ikke at forelske sig i dette klassiske hjem allerede ved første øjekast. Planløsningen sørger for en praktisk entré med mulighed for opbevaring af sko og overtøj, og herfra er der afsæt til samtlige rum. Stuen har en god og indretningsvenlig størrelse med plads til både sofa- og spisearrangement, og soveværelset har selvfølgelig også en fin størrelse. Badeværelset er rummeligt og byder bl.a. på kombineret badekar og brus samt udluftningsvindue, og afslutningsvis venter det pæne og velholdte køkken, der er topmoderne og står med integrerede hårde hvidevarer. Boligen er med andre ord velegnet for en bred målgruppe - det gælder enlige og par såvel som venne- eller søskendeparret, der ønsker en delebolig.
Lejligheden ligger godt og centralt på den livlige Ordrupvej, der bl.a. huser Café A, Lagkagehuset, Joe & The Juice, masser af take-away, gode dagligvarebutikker samt en masse specialforretninger. Ordrup Station ligger kun 250 meter fra hoveddøren, og der er ligeledes kort gå- eller cykelafstand ned til den hyggelige Jægersborg Allé og de nærliggende grønne åndehuller i form af Dyrehaven, Bernstorff Park, Charlottenlund Slotspark og ikke mindst stranden. Samtidig er det nemt og hurtigt at koble sig på motorvejen, hvilket må siges at være ideelt for pendleren.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Ordrupvej 37B, st.. tv., 2920 Charlottenlund
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.