Velkommen indenfor på Rødovre Parkvej 283; denne rummelige toværelses lejlighed er et oplagt valg for parret eller singlen med hang til gør-det-selv projekter, som leder efter en mulighedsrig bolig, der trænger til istandsættelse, og oplagt kan gøres til din eller jeres helt egen.
Lejligheden fordeler sig på 67 boligkvadratmeter og byder på en god planløsning. Og med adresse på Rødovre Parkvej, har du både indkøb, restauranter, caféer og grønne områder lige udenfor hoveddøren, mens offentlig transport, skoler og dagtilbud er tæt på. Velkommen til.
Rundturen begynder i en rummelig fordelingsentré med fin plads til knager, hylder og entrémøbler. Her får du bl.a. tilgang til et stort og lyst stueareal, som ligesom resten af boligen, trænger til en kærlig hånd i form af vægmaling og gulvafslibning. Her er rig mulighed for at indrette en sofaafdeling såvel som en spisesektion.
Dertil kommer et køkken, som trænger til renovation og rummer mulighed for en god indretning med de fornødne hårde hvidevarer samt rigelig skabs- og bordplads, som vil være til gavn i forbindelse med madlavningen. Soveværelset har en fin udsigt til de grønne omgivelser, og her finder du plads til en dobbeltseng foruden et garderobeskab. Slutteligt kommer boligens flisebadeværelse med brus, som også godt kunne trænge til en modernisering.
Alt i alt; en oplagt bolig for dig, som har hænderne skruet rigtigt på og leder efter en istandsættelsesværdig lejlighed, hvor både planløsningen og beliggenheden er værd at bemærke. Med adresse på Rødovre Parkvej bosætter du dig i en klassisk murstensejendom fra 1962, som er vedligeholdt. Ejendommen byder på fine, grønne arealer såvel som cykelparkering og private p-pladser for beboerne og deres gæster.
Med denne bopæl har du både indkøb, caféer og restauranter indenfor få hundrede meter, ligesom flere skoler, dagtilbud og busforbindelser er inden for gåafstand. Dertil kommer Rødovre Hallen, som kan nås på to minutter, ligesom en cykeltur på syv minutter kan bringe dig til Damhussøen og Damhusengen.
Hvis du leder efter det rette istandsættelsesprojekt, så kan denne bolig, beliggende kun 21 minutters kørsel fra Indre København, være et rigtig godt bud.
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.
Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.
Få en gratis vurdering