Nu kan vi byde velkommen indenfor i denne regulære lejlighed, der giver jer en rummelig, lys og helt klassisk base. Her er endda mulighed for at sætte sit eget præg, hvis I ønsker dette.
Når I træder indenfor vil I bemærke, at her er en god rumfølelse, for boligens kvadratmeter er fordelt godt, således I har plads til det hele. Lejligheden giver jer nemlig en praktisk fordelingsentré med plads til sko og overtøj samt to rummelige værelser med gode indretningsmuligheder og flot lysindfald. Dertil kommer et disponibelt rum til opbevaring eller lignende samt hjemmets badeværelse i fin størrelse med wc, vask og bruser.
Slutteligt har I boligens køkken og stue, som udgør lejlighedens leverum, for her er god plads og lyst at være. Køkkenet er klassisk og rummeligt med mulighed for en spisekrog og elementerne er af ældre dato, men velholdte. Så her er det muligt at sætte sit eget præg og efter en kærlig modernisering vil køkkenet, og hjemmet generelt, stå særdeles flot. Stuen er ligeledes rummelig og har tilmed udgang til hjemmets solrige altan, som er et skønt sted at sidde om sommeren og nyde sin morgenkaffe.
Boligen er velplaceret i en ejendom fra 1965 og hertil hører et dejligt fællesareal i form af en legeplads, grøn beplantning og bord/bænkesæt at nyde tilværelsen ved.
I kommer til at bo på grænsen til Frederiksberg, og dertil folder Godthåbsvej sig ud med et væld af gode kaffebarer, indkøbsmuligheder, hyggelige specialforretninger og nye spisesteder, så her får I virkelig alt det bedste af bylivet. For rekreative områder har I blandt andet Grøndalsparken indenfor en kilometer, hvor I kan nyde godt af det grønne og af roen. Og så er der cykelafstand til alle Københavns charmerende bydele, og skal I med offentlig transport har I Grøndal Station indenfor bare 650 meter.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.
Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.
Få en gratis vurdering