EKSKLUSIVT GENNEMRENOVERET HUS I HJERTET AF VEJEN BY
Er I på udkig efter charme og elegance, rammer I plet på Rosengade. Udefra ligner den hvide villa måske en helt klassisk bolig, men indenfor, ja, der springer detaljegraden i dén grad i øjnene. Glæd jer til sildebensgulve, franske døre, charmerende hvælvinge og veludnyttede kvadratmeter, der passer perfekt til både par, singler og små familier. Ejendommen er fra 1910, men er gennemrenoveret i 2022/2023 for over 1.000.000 kr., Her kan nævnes; nye vinduer, døre, køkken, bryggers, badeværelse, gulve, undergulve, trappe til 1. sal, kloak, carport, skur, nye udendørslamper med censor på hus og carport og meget mere. Hele huset er gennemrenoveret inde som ude, samt carporten og hele grunden. Der er fornyligt plantet et æbletræ samt hæk.
Entréen tager imod, men allerede her brydes forventningerne af noget endnu bedre. Sildebensgulvene flyder nemlig naturligt sammen med køkkenet, som åbner sig op via en muret hvælving og dermed forbinder de smukke istandsættelser med husets sjæl. Selve køkkenet er moderne og stilrent, for her giver de hvide fronter med de sorte greb et flot spil til de lyse vægge. Alt imens er der god plads til, at I kan bænke jer omkring spisebordet, mens det sidste tilbehør tilberedes og duften af aftensmad breder sig.
Vinkelstuen ligger med langsiden mod syd, og også her gøres plads til hverdagens udfoldelser. I kan altså nemt indrette jer med både en flyder af en sofa og et dejligt langbord, hvor I kan samle hele familien, eller I kan prioritere arbejdspladsen med skrivebord eller hyggekrogen til læsehesten.
Planløsningen fortsætter på den anden side af køkkenet. Her giver bryggerset adgang til det store badeværelse med separat brus og massere af plads til at tørre jeres på, mens det afrundes af et soveværelse med skabe langs den ene væg. Sidst men ikke mindst findes der en flot ny trappe, der leder op mod et stort værelse på førstesal. På førstesalen er det også muligt at sætte en skillevæg op og lave 2 soveværelser.
Her får I virkelig syn for sagen om, at ejendommen er fuld af muligheder, for værelset er genialt til både børn, hobbysysler, kontor eller lignende men kan også fungere som to værelser da der her er indbygget skab. I boligen er der specialdesignede plissegardiner i alle vinduerne samt mørklægning i soveværelset, og et specialsyet badeforhæng.
Sammen med det hvide hus hører både carport, skur og naturligvis også en have, hvor græsset er veltrimmet og terrassen solrig. Faktisk strækker flise- og grusbelægningen sig omkring det meste af huset, så I altid kan finde et solskinsspot.
Alt dette byder sig til i hjertet af 6600 Vejen. Den nærmeste Rema 1000, café, frisør og kunstmuseum er bogstaveligt talt lige rundt om hjørnet. Vejen By, der er så kendt for troldefortællinger og som Hærvejsknudepunkt, kan altså lidt af det hele, og skulle det mod forventning ikke være nok, forbindes I nemt til de omkringliggende byer via tognettet såvel som E20.
Mulighed for hurtig overtagelse
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning, kontakt Mads på 30 14 58 51 eller ejer direkte 61 46 18 07