VELHOLDT HUS I RUDEGÅRDSKVARTERET MED FLOT TILSTANDSRAPPORT FRA 2024
På Rudegårds Alle 2 venter jer rolige og grønne rammer for livet. I skal nemlig se på et hus for enden af en lukket vej i naturskønne Holte.
Huset tilbyder 158 m2 bolig samt yderligere 92 m2 i underetagen. Der er derfor muligheder for selv den pladskrævende familie.
I spisekøkkenet er der adgang til en af de to solrige terrasser samt mulighed for udvidelse ind til stuen. Der er åben adgang til opholdsstuen med brændeovn, og i stueplan findes der ydermere et værelse samt et brusebadeværelse.
Lidt ekstra livsnyderi finder I på 1. salen med det fritstående badekar i husets andet badeværelse. Førstesalen er nyligt renoveret med tre værelser med loft til kip og kviste, som giver en vidunderlig rumfornemmelse og masser af brugbare kvadratmeter. Alle værelser har indbyggede skabe med god plads. Huset rummer i alt 6 værelser. Ligeledes er der gulvvarme på hele 1. salen samt stueetagen.
Den store kælder består af et rummeligt vaskerum samt endnu et pænt badeværelse med separat bruseniche. Der er en værelsesafdeling, hvor der er mulighed for at etablere enten hjemmekontor eller teenageafdeling - alt efter jeres egen situation. Derudover er der flere disponible rum til opbevaring. Huset er dermed perfekt til en familie med børn i alle aldre.
Haven er omkranset af plankeværk og høje hække. Haven er let at holde, ligesom den gør sig perfekt til den aktive familie. Der er terrasser på begge sider af huset til udelivet med sol hele dagen, ligesom huset primært har vestvendte vinduer, der giver et dejligt lysindfald.
Der er gåafstand til skov i alle retninger med flere gå- og cykelruter og masser af aktiviteter for store og små. I nærheden finder du offentlig transport, institutioner, skoler, stadion og roklub, ligesom Holtes bymidte og hertil dagligvarer er i nærheden. På den anden side af vejen finder du Stadion samt et ungdomshus – perfekt til leg og boldspil. Der er hurtig adgang til København, der begynder efter godt et kvarter i tog eller bil.Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Rudegårds Alle 2, 2840 Holte
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.