I en ganske lille udstykning, med i alt kun 6 sommerhuse, alle på meget store grunde, finder i dette charmerende sommerhus i klassisk stil, i forskudte plan og godt isoleret - Huset opvarmes hovedsageligt af brændeovn, når nødvendigt, men er også udstyret med en af de rigtigt gode varmepumper, med ”sommerhusfunktion”.
Fra husets terrasser, såvel som fra husets rum, er der den smukkeste udsigt over marker i det stærkt kuperede terræn, som er kendetegnende for Horns Herrede.
Til trods for følelsen af komplet isolation fra hverdagens stress og jag og fuldstændig ugenert beliggenhed, er der under to kilometer ad den lille bugtede vej, til by med alle hverdagens fornødenheder, inkl. Apotek, Matas, Byggemarked, Menu med slagter, Netto og snart også Rema 1000.
Grunden, som er placeret i den øverste del af områdets bakkekam, har flere gamle og meget store træer, som giver både ly og læ, herunder en meget stor Valnød som giver rigtigt mange frugter. Hertil er der på grunden bærbuske og frugttræer - Mellem hovedhus og anneks er der etableret en god gammeldags gårdhave med støttemur udført af kløvet granitsten.
Hvis de store træer ikke giver skygge nok på en varm dag, kan det anbefales at søge mod en af de to fjorde – fx den fantastiske, men noget oversete børnestrand, ved Dalby Huse – en kort køretur forbi Svanholm Gods med deres mange økologiske varer – På vej hjem kan man dreje ind ved Mejeriet der laver HANSEN IS.
Sommerhusene i dette område kommer normalt kun til salg hver 20 år og bemærk den meget lave ejeromkostning på denne bolig.
Da herligheden her faktisk er rigtig svær at beskrive, må en fremvisning anbefales.
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.
Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.
Få en gratis vurdering