fbpx
Plantegning Zoom
Plantegning Zoom
Plantegning Zoom

VELHOLDT MURERMESTERVILLA NÆR RINGSTED

Del bolig

Fem kilometer uden for Ringsted udbyder vi en fin og hyggelig murermestervilla til salg. Du skal med til Sigersted, for det er her, at du vil få din daglige gang med landsbycharme og åbne vidder lige om hjørnet. Kom en tur med ud på et visit i det gule hus med halvvalmet tag, karnap, dannebrogsvinduer og klassisk charme.

Solskinsgult. Det er en glad farve på et hus, og sådan ser det altså ud med en lille, hækomkranset forhave og en indkørsel, som leder ind under en pæn carport. Bagtil ligger resten af haven ugeneret og fin med græs, bede, frugttræer og -buske samt tre mindre udhuse, som kan rumme et lille værksted, atelier eller simpelthen bare opbevaring af havemøbler og diverse. Det er alt sammen dejligt ligetil.

Og så er der villaen. Den tager sig klassisk ud udefra, og snart åbner du også døren til et vedligeholdt hjem med lige dele sjæl og moderne komfort. Entréen binder hjemmets to etager sammen, og trappen har murermestervillaens klassiske “schwung” over sig. Stueetagen råder over en entré, et badeværelse, et køkken og lyse, indbydende stuer i åben forlængelse. Karnappen inviterer dagslyset indenfor, mens brændeovnen fra 2023 sørger for både varme og hygge i de mørke timer. Og hvad med værelserne? Jo, de hører til oppe på førstesalen. Der er to af dem, de er store, og også heroppe fornemmer man husets sjæl med de lyse plankegulve.

Huset er opvarmet med varmepumpe luft/vand (fra 2024) og efterisoleret i hulmuren. Reparationerne i muren betyder, at det er op til køber at afgøre, om man ønsker at skifte farve på facademuren.

Sigersted kan bedst beskrives som fredelig og charmerende. Særligt i sommerhalvåret mærker man idyllen lige ved det gamle gadekær, som næsten bliver din genbo. Bilen kan få dig til Ringsted på fem minutter, og kan cyklen gøre det på 10-15 minutter, når vejret er til det. I Ringsted er der hurtig togtransport for pendlerne, og adgang til motorvejen.

I det hele taget kommer du til at bo i naturskønne omgivelser, som inviterer ud på flotte gå-, løbe- og cykelruter.

Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Sigerstedvej 23, 4100 Ringsted
Pris:
1.395.000 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Villa
Boligareal:
112
Grund:
474
Værelser:
4
Energimærke:
B
Bygget/ombygget:
1920
Ejerudgift pr. md.
1.575 kr.

Jens Christensen

Ejendomsmægler, MDE jc@brikk.dk +45 29333004

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Ansøg om boliglån

Ansøg om boliglån. Servicen er gratis og vi sætter dig i kontakt med den bank / institution der vurderes at passe bedst til din situation.

Selv hvis du tidligere er blevet afvist, eller hvis du ikke kan få f.eks. et variabelt lån, plejer vores partnere at kunne hjælpe. Vi udbyder servicen i samarbejde med en række banker, realkreditinstitutter og alternative ejendomskreditlånsløsninger.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter

Tilmeld åbent hus