SOLGT! CHARMERENDE OG VELDISPONERET SOMMERHUS
Velkommen til Sommerlandsvej 1A, hvor I naturligvis kan finde et skønt og indbydende sommerhus med masser af muligheder. Her venter en god planløsning, dejlige terrasser og en super placering midt i sommerlandskabet. Velkommen til.
Sommerhuset fremtoner på en frodig grund, hvor en grøn beplantning skaber nogle idylliske rammer. Grunden strækker sig over hele 2.326 kvadratmeter, så her løber I ikke lige tør for plads, og der er ligeledes alsidige muligheder for at udnytte den naturrige grund med shelter, bålplads, legeredskaber, hyggekroge og meget andet. Omkring selve huset er der allerede etableret flere skønne terrasseområder, hvor der både er mulighed for at sidde i solen, eller i skygge og ly for vind og vejr.
Inden døre venter også nogle yderst brugbare kvadratmeter, for med tre værelser samt et skønt fællesareal, er der plads til hele familien her. Stuen er nemlig indbydende og hyggelig med brændeovn og masser af plads til indretning af både spisebord og sofakrog. Herfra er der ydermere åbnet op til det veludstyrede køkken med alt i hårde hvidevarer, hvilket skaber en naturlig sammenhæng i fritidsboligen. Slutteligt rummer huset også et rummeligt badeværelse med separat brus samt en fin entré, så her får I alt det, I kunne få brug for, når der skal skabes hyggelige ferieminder.
I kommer til at spendere jeres fremtidige ferier og weekender ufatteligt naturskønt her, da sommerhuset ligger i udkanten af et stort skovstykke, og slentrer I herigennem møder I hurtigt et dejligt stykke strand ud mod Båring Vig. Her er der altså rig mulighed for gå- og cykelture ud i den fynske natur, alt imens I omtrent to kilometer fra adressen findes både fiskehus og restaurant ved kysten, hvortil indkøb ligger bare tre kilometer væk i Båring.Alt i alt et velplaceret sommerhus med masser af charme, der er helt velfungerende, som det er nu, men som også lægger op til, at I kan sætte jeres eget præg på de allerede indbydende rammer.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Sommerlandsvej 1A, 5466 Asperup
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.