fbpx

Åbent Hus med tilmelding.

17:00-18:00 torsdag 12 september
Tilmeld
Plantegning Zoom

Åbent Hus med tilmelding.

17:00-18:00 torsdag 12 september

ALTAN, ELEVATOR OG UDSIGT OVER SØERNE

Del bolig

Højt oppe, hvor udsigten over trækroner, Søerne og bygningerne ind mod Indre By er allerdejligst, ligger dit nye hjem. Vi præsenterer dig for en toværelses lejlighed i indflytningsklar stand - en skøn bolig og en fantastisk beliggenhed til singlen og parret, som elsker at bo tæt på alt det, som København har at byde på.
 
Du mødes af lyse, rene linjer. Lejligheden har været i kærlige hænder og er nydeligt opdateret - bemærk de fine, lyse gulve, de hvide vægge og lofter og den pæne radiatorskjuler. Her har man tænkt på de gode, æstetiske løsninger. Det bliver tydeligt i køkkenet, som kommer med alt i hårde hvidevarer, og det åbne rum gør det muligt at samles om madlavningen. Du kan både indrette med spisebord og sofahjørne, men om sommeren kommer du til at elske altanen allermest, for den udvider opholdsarealet fra forår til efterår. I lejlighedens anden ende ligger værelset; nordvendt, køligt og med udmærket plads til garderoben, og fra fordelingsentréen får du også adgang til badeværelset. Det kommer i en gavmild størrelse, og det tager sig virkelig godt ud med marmorerede fliser, guldfarvede armaturer, væghængt toilet, separat bruseniche og udluftningsvindue.
 
Du flytter ind i en klassisk 60’er-ejendom. Vinduerne er derfor store, så lysindfaldet er godt, og lys og sol finder du ad libitum ude på altanen. Den vender mod sydvest. Bedre bliver det næsten ikke - det skulle da lige toppes med udsigten til vand. Herude kan du slappe helt af, og der er plads nok til at spise middagen her, drikke hjemmebryggede kaffer, læse en bog og holde øje med livet, løberne og svanerne nede på Sortedam Dossering.
 
Udsigten mod Indre By lokker ud på tur. Du kan cykle til Rundetårn på syv minutter, og der er kortere endnu til Kongens Have, Ørstedsparken og Østre Anlæg - der er ligeledes let adgang til kulturliv, specialforretninger og alt det, som historiske København har at byde på. Derudover får du adresse på Nørrebro, og du er kun en kort gåtur fra den summende atmosfære på Ravnsborggade og Sankt Hans Torv, hvorfra du kan slentre videre op ad hyggelige Guldbergsgade.
 
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Sortedam Dossering 41A, 4. th., 2200 København N
Pris:
3.495.000 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Ejerlejlighed
Boligareal:
50
Værelser:
2
Energimærke:
D
Bygget/ombygget:
1963
Ejerudgift pr. md.
3.945 kr.

Christian Skovlund

Salgsspecialist christian@brikk.dk +45 30140498

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Ansøg om boliglån

Ansøg om boliglån. Servicen er gratis og vi sætter dig i kontakt med den bank / institution der vurderes at passe bedst til din situation.

Selv hvis du tidligere er blevet afvist, eller hvis du ikke kan få f.eks. et variabelt lån, plejer vores partnere at kunne hjælpe. Vi udbyder servicen i samarbejde med en række banker, realkreditinstitutter og alternative ejendomskreditlånsløsninger.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter

Tilmeld åbent hus