På en lukket villavej i Reersø udbydes netop denne veldisponerede og mulighedsrige villa til jer, der drømmer om at komme ud tæt på naturen og vandet, hvor skuldrene nemt kan sænke sig efter en lang og travl arbejdsdag. Med sin rolige disponering vil den kunne imødekomme behovet hos både den lille børnefamilie samt parret og singlen i alle livets faser. Den veltænkte planløsning giver jer en god fordeling mellem privatliv og samvær: Stueplan kommer som det første, og den fremtoner mere privat med sine to værelser og et rummeligt badeværelse med badekar og vaskefaciliteter. Fra den rummelige entré kommer trappen op til førstesalen, og den består af ét åbent og lysfyldt alrum, som forbinder stue, spisestue og køkken på elegant vis. Hjemmet er fint vedligeholdt med gedigent og tidløst inventar både i køkkenet og på badeværelset, hvortil de to værelser giver en god række indretningsmuligheder. Her kan den lille børnefamilie vælge at indrette sig med et soveværelse og et børneværelse, hvortil par og enlige har rig mulighed for at inddrage det ene værelse til blandt andet kontor, gæsteværelse, hobbyrum eller noget helt fjerde, som falder godt i hak med lige netop jeres ønsker og behov. Boligens ydre præsenterer sig med en charmerende gulfarvet facade med hvidrammede sprossevinduer og indgangspartier. Ved husets ene side ses en længere indkørsel ind til den alsidige baghave, hvor I også finder en vestvendt fliseterrasse, der særligt om sommeren vil komme helt til sin ret i aftenssolens varmende skær. Med en adresse på Spovevej 1E bliver I en del af et roligt nærmiljø med nem afstand til både stranden og markerne. Reersø er en halvø, der stikker ud i Storebælt, og den er vellidt af både besøgende sommergæster og af lokale, som har boet her i flere generationer. Det skaber et skønt og alsidigt byliv med hyggelige spisesteder og alskens aktiviteter for store og små, hvortil de resterende daglige fornødenheder skal hertil findes I en af de nærliggende byer blot en kort køretur herfra. Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.
Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.
Få en gratis vurdering