På en lukket vej i naturskønne omgivelser ligger et veldisponeret fritidshus fra 1975, hvor man virkelig får udnyttet husets 50 kvadratmeter. Der er et stort og et mindre soveværelse, og der er nyistandsat badeværelse indeholdende toilet og separat bruseniche, mens de resterende kvadratmeter udspiller sig på et stort opholdsmiljø bestående af et lækkert køkken med spisebordsplads og en rummelig stue med brændeovn. Fra den lysfyldte stue er der udgang til en dejlig udestue, hvorfra I kan sætte jer til rette og nyde udsigten til haven. Fra udestuen er der udgang til en overdækket terrasse, hvor I kan nyde den friske luft - selv på regnvejrsdage. Der findes endnu en terrasse, som er placeret mellem selve huset og det charmerende anneks, hvor der er ekstra sovepladser og dermed plads til mange overnattende gæster.
Grunden på 1202 kvadratmeter rummer desuden udhuse til opbevaring af diverse værktøjer og haveredskaber, vaskerum med vaskemaskine og en rummelig indkørsel og carport. Selve haven er sydvendt, og beplantningen gør haven ugeneret, og der er desuden mulighed for at plukke æbler og blommer samt lave hyldeblomstsaft.
Vellerup er en gammel landsby med et populært sommerhusområde kaldet Vellerup Sommerby. Byen er beliggende ved Isefjord, der hvor den lille Vellerup Vig skærer sig ind i landet. Både Vellerup Vig og Isefjord kan nås på få minutters gang via Sommerbyens grønne gangstier. Ved vigen er der gode fiskemuligheder og bådspil, så man kan søsætte sin båd, og der er også et lille ishus, fodboldbane, bord-/bænkesæt og legeplads. Badestranden ved Isefjord har en badebro, og lidt længere væk er der kajakklub, hvor det er muligt at få et begynderkursus.
Vellerup Sommerby ligger i Hornsherred syv kilometer vest for Skibby og kun 45 minutter fra København.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.
Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.
Få en gratis vurdering