SOLGT!
Vi har nu fornøjelsen af at udbyde denne udsøgte villalejlighed, der lokker med et istandsat indre, gode værelser samt tilgang til terrasser og have. Beliggenheden trækker bestemt heller ikke ned, da boligen er attraktivt beliggende i Dragør.
Velkommen indenfor til en stuelejlighed, der er særdeles veldisponeret. Du præsenteres for et lyst og moderne køkken-alrum, hvor køkkenet står med grebsløse fronter og integrerede hvidevarer samt en nydelig køkkenø, mens der er plads til spisebord ved siden af. Fine franske døre leder videre ind til dagligstuen, der emmer af charme og kan møbleres, lige som du ønsker. Derudover er der tre regulære værelser, der alle kan anvendes som soveværelser, ligesom det ene f.eks. kan indrettes som kontor. Det hele fuldendes af entré- og gangareal, to toiletter samt badeværelse, der byder på strømlinet inventar og brus.
Her på adressen er der tale om en ejendom fra 1897, hvor moderne komfort går hånd i hånd med charmerende detaljer. Lejligheden fremtræder indflytningsklar og prydes af flotte gulve og sprossede vinduer, der sikrer et naturligt lysindfald fra start til slut. En terrassedør åbner op til udelivet, hvor du vil få glæde af en stor træterrasse med plads til havemøbler og grill. Derudover er der adgang til en skøn og velanlagt have, der ligger dejligt ugeneret og indbyder til lige dele leg og afslapning. Det er desuden værd at bemærke, at der er vaskekælder.
En så sublim beliggenhed, som den der venter her, fortjener virkelig et nærmere besøg. Lejligheden har en af Dragørs måske mest eftertragtede adresser og placerer sig i gåafstand til torvet og gågaderne, der byder på et væld af shoppingmuligheder såvel som velrenommerede caféer og restauranter. Du kan ligeledes besøge det aktive og indbydende havnemiljø, hvor du kan spise en is eller købe fisk i røgeriet, mens der også er kort til Den Gamle Bydel, Dragør Fort, og Mormorstranden, hvor havet indbyder til en forfriskende dukkert – og så er der samtidig ikke mere end 13 kilometer til Indre By.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Stationsvej 8, st.., 2791 Dragør
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.