SOLGT! HÅNDVÆRKERTILBUD FOR ENDEN AF BLIND VEJ MED GODT POTENTIALE
Parret eller børnefamilien bør se nærmere på Strandlindevej 22 i Ølsemagle, hvis I går og drømmer lidt om at skræddersy jeres drømmehjem. Udenpå tager huset sig velmuret ud med stik over de lidt trætte vinduer, og taget er pænt, men særligt indeni trænger huset til en kærlig hånd og et godt øje for indretning. Kunne det lige være opgaven for jer?
Det er et spændende førstehåndsindtryk, man får, som man står ude for enden af den blinde vej. Det er i al sin enkelhed et sødt hus med mursten i varme farver og et opførelsesår i 1947. Foran er der indkørsel, og til den anden side gemmer den vestvendte baghave sig med hæk, hegn og flere små miljøer; måske I vil etablere en større terrasse? Den vil solen nemlig ramme helt til de sene aftentimer i grønne rammer.
Så har vi selve boligen, som gemmer på 117 m2 og en god planløsning. Det hele begynder i entréen, der giver plads til at hænge overtøj på plads, og herfra er der bl.a. afsæt til vinkelstuen, som ligger tilstødende et sødt, lille køkken, og en udestue udvider stuen om sommeren. Måske ser I muligheder i at integrere den som en rigtig del af stuen. Derudover rummer huset to gode værelser med morgensol plus et børneværelse/kontor i den anden ende af huset, mens et bryggers og et klassisk badeværelse med hvide fliser, terrazzogulv, badekar og udluftningsvindue afslutter planløsningen.
I Ølsemagle er der allerede mange børnefamilier, der har slået sig ned, for naboskabet er godt, og der er ikke langt til alle hverdagens faciliteter. Der er eksempelvis bare 800 meter til Kirstinedalsskolen og kortere endnu til institutioner for de mindste familiemedlemmer, og nærmeste handlemulighed, SuperBrugsen, ligger lige om hjørnet. Ølby Centret er under to kilometer herfra, mens Køges hyggelige bymidte er godt fire kilometer væk. Endnu tættere på er naturen, for stien ud mod Ølsemagle Revle begynder ca. 500 meter fra indkørslen, ligesom I kan cykle til Køge Nord Station på fem minutter. Herfra tager det omtrent 20 minutter til København H, og dét vil glæde pendleren.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Strandlindevej 22, 4600 Køge
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.