SOLGT! GEDIGEN OG VELDISPONERET ETPLANSVILLA FÅ MINUTTER FRA KALØ VIG
Som adressen nok allerede har afsløret, sørger denne villa for en fænomenal beliggenhed få minutters gang fra grønne arealer og den lange kyststrækning med badebro og badestrand - her i Studstrup venter der kort sagt en hverdag omgivet af natur og nærhed til bylivet i Aarhus C.
Adressen er Strandløbervej 4, og her venter en god og gedigen etplansvilla opført i 1966. Placeringen på den lille, lukkede villavej sikrer rolige og trygge omgivelser, og det vil I uden tvivl glæde jer over, når solskinsdagene skal tilbringes udendørs - huset ligger nemlig på en 784 kvadratmeter stor matrikel, hvor der er plads til leg og aktiviteter på det store græsareal, mens de to store terrassemiljøer indbyder til alt lige fra afslapning med en god bog til hyggelige grillaftener med venner og familie. På grunden har I desuden også indkørsel, carport og to udhuse, hvilket giver plads til fx opbevaring og værksted.
Boligen fordeler sig over 100 veldisponerede kvadratmeter, og den egner sig således til en bred målgruppe - det gælder enlige og par i alle aldre såvel som børnefamilien, der ønsker en overskuelig bolig med en fantastisk beliggenhed. Planløsningen fordeler sig over en rummelig entré med indbygget skabsplads, tre indretningsvenlige værelser, et godt badeværelse, et praktisk bryggers med egen indgang samt køkken og stue. Fra stuen er der naturligvis direkte udgang til terrassen og haven, hvilket er et stort plus i de lune måneder, hvor inde- og udearealerne således kan glide sammen i ét. Som et ekstra plus kan vi oplyse, at der er mulighed for at slå køkken og stue sammen, hvis I drømmer om ét stort opholdsrum.
Som vi allerede har nævnt, ligger denne ejendom lige ved vandet, og de hede sommerdage kan forfriskes med en dukkert, mens I på de køligere dage i løbet af året kan gå ture langs vandet med udsigt over Kalø Vig. Der er nem og kort afstand til alle hverdagens fornødenheder i bl.a. Skødstrup, og pendleren har ligeledes kort afstand til motorvejen. Som prikken over i’et kan I køre til Aarhus C på bare 20 minutter.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Strandløbervej 4, Studstrup, 8541 Skødstrup
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.