ETPLANSVILLA PÅ STOR GRUND FULD AF MULIGHEDER
For enden af en blind vej ligger denne dejlige villa; lige ud til grønne Troldhedestien og på en stor og dejlig grund. Her skal ærmerne smøges op, så I kan få Surkjær 15 til at funkle på ny. Skal I med?
Der er tale om en etplansvilla på 117 kvadratmeter, som byder på en entré, tre gode værelser med skabsplads, et bruse-/karbadeværelse, et bryggers og sidst et spisekøkken med en tilstødende stue, hvor der er brændeovn. Fra disse to leverum er der desuden adgang til en sydvendt terrasse, og det er endvidere nærliggende at se ind i muligheden for at åbne op til rummelige alrumsfornemmelser. I det hele taget er villaen fuld af muligheder, og på den måde kan I få det lige, som I vil have det.
70’er-villaen står gedigent frem i sine mursten med indkørsel og carport på venstre hånd og en forhave, som I eksempelvis kan pryde med bede og en solrig siddeplads. Sol vil der i hvert fald være nok af på den 1.166 kvadratmeter store grund, hvor størstedelen af arealerne vender mod syd; nemlig i den sydvendte have. Her venter jer et kuperet terræn med jeres egen lille skov og en hytte - og til at starte med ligger det ligefor at skabe et fantastisk udemiljø, der vil forlænge stuens arealer om sommeren. I kan godt regne med, at I kan udfolde jer i fuldstændigt ugenerede rammer, der er fyldt med grønt til øjet.
Som nævnt placerer ejendommen sig for enden af en blind vej, hvilket særligt børnefamilien vil sætte pris på. På den måde kan børnene lære at cykle i trygge omgivelser, og det bliver kun bedre af, at beliggenheden byder på mange, lange og grønne stisystemer. De fletter jer både sammen med jeres nye nærmiljø og giver jer nogle rigtigt skønne ruter at bevæge jer ud i, når dagen kalder på gå- og løbeture ud i det blå. Som prikken over i’et kan I inden for en radius af 1,5 km både nå daginstitution, skole, fritidsaktiviteter og supermarkeder - der er altså tale om en beliggenhed, der også fungerer i det daglige. Og Koldings bymidte? Den finder I godt fire km herfra.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.