SOLGT! SJÆLDENT UDBUDT KLASSISK PATRICIERVILLA - SOMMERHUS I CHARMERENDE KYSTBY
Velkommen til din drømmebolig i Rødbyhavn. Her kan du både have helårs- og sommerhus-status uden - bopælspligt.
Denne smukke patriciervilla er en sand perle. Den røde stenfacade udstråler historie og kvalitet, og ejendommen fremstår yderst indbydende og velholdt. Med 100% indflytningsklar status. Perfekt beliggenhed som på samme tid både er central og også nær naturen. Du kan gå til stranden på få minutter eller tilbringe en sjov dag i Lalandia badeland, der også ligger inden for gåafstand. Hvis I er glade for traditionelt design og solidt håndværk, så kan vi nu glæde jer med, at en klassisk patriciervilla/sommerhus på 271 etagemeter står til salg på Syltholmsgade 6. Med bl.a. tre soveværelser, fire toiletter/badeværelser, store opholdsrum og en brugbar kælder, får den nye ejer masser af plads at boltre sig på.
Boligen prydes af fine detaljer som gesims, dannebrogsvinduer, rød murstensfacade og halvvalmet tag - der er altså tale om en klassisk patriciervilla fra 1920 fyldt med sjæl og charme. Ejendommen råder over tre etager, der på elegant vis bindes sammen af et smukt trappeparti i jeres nye entré - I får helt nøjagtigt 171 kvm bolig og 100 kvm kælder at brede jer på. I stueplan finder I tre store stuer, hvori man har bevaret fine detaljer som stuk med ornamenterede mønstre og store dannebrogsvinduer samt fyldnings- og fløjdøre. Stueplanet rummer også et praktisk gæstetoilet og hjemmets køkken, der står med masser af bord- og skabsplads samt alt i hårde hvidevarer.
Hvis vi bevæger os op på 1.sal, vil I møde tre soveværelser, det store badeværelse, der kommer med et lækkert spabad, og yderligere et toilet, som kan findes lige på venstre hånd, når I kommer op af trappen. I klassisk murermesterstil rummer ejendommen en høj kælder med vinduespartier, som giver mulighed for, at sollyset kan oplyse dens tre disponible rum og husets sidste badeværelse. Her finder I også et stort bryggers med gode opbevaringsmuligheder - i kælderen har I masser af plads til at skabe værksted, hobbyrum, træningslokale, eller hvad der nu tiltaler jer. Fra kælderen har I desuden udgang til jeres nye have, hvor I kan nyde solen, når sommeren melder sin ankomst eller udfolde jer med hygge sammen med familien og venner. Med denne ejendom får I hjemme i Rødbyhavn, og fra ejendommen har I offentlig transport og indkøbsmuligheder inden for 1 kilometer.
E47 ligger minutter fra ejendommen, så I kan nemt komme til og fra København på kun 1,5 time. Desuden ligger den charmerende kystby lige ud til den kommende Femern Bælt-forbindelse.
Syltholmsgade 6, 4970 Rødby
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.