SOLGT! VELDISPONERET LEJLIGHED TÆT PÅ SKOV, HAV OG BY
40 minutter nord for København ligger skønne Humlebæk, der ligger direkte ud til Øresund. Her udspiller dagens fremvisning sig på Teglgårdsvej 617 i en lejlighed, der passer til den pladsønskende enkeltperson eller til parret, der er klar til at få en fælles adresse.
Boligen indledes af en rummelig entré med indbyggede skabe, der fungerer som en naturlig opdeling rummene imellem. Herfra kan I fortsætte mod køkken-alrummet, og vi forstår godt, hvis I straks får lyst til at udfolde jeres gastronomiske evner i dette lyse køkken med god skabs- og arbejdsplads. Mens der lægges sidste hånd på maden, så dæk da bordet i alrummet, og når I har fået vendt hverdagens højdepunkter over spisebordet, kan I med fordel rykke videre over i opholdsstuen, hvor endevæggen er beklædt i glas. De resterende kvadratmeter skal findes på det rummelige badeværelse, der er indrettet med toilet og kombineret bad/brus, mens I kan tage direkte i drømmeland fra soveværelset, hvorfra I måske vil kunne ane aftensolen, der går ned i horisonten.
Byggeåret skriver 1970, men det er ingen alder. Her får I hjemmet i en gedigen bygning med grønne fællesarealer og flere bord-bænkesæt, der står til fri afbenyttelse. Vi har gemt det bedste til sidst, for I får jer noget af et uderum i form af en vestvendt altan, der både kan indrettes med behagelige siddemøbler og hyggelige altankasser.
Kunst og kultur er blandt ordene, der bedst kan beskrive denne beliggenhed. I Humlebæk finder I nemlig Louisiana Museum of Modern Art, så der er aldrig langt til spændende kunstudstillinger, der sætter tankerne i gang. Derudover er der også en biograf i byen, så I kan holde jer opdateret over de nyeste film-hits, og når maverne knurrer, er det bare om at udforske en af byens mange lækre restauranter. Udover skønt byliv er der hverken langt til hverdagens gøremål eller naturskønne områder, og I kan cykle til Humlebæk Station på fem minutter med togforbindelser mod Næstved, Helsingør og København.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Teglgårdsvej 617, 2. tv., 3050 Humlebæk
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.