LEJLIGHED MED TO ALTANER CENTRALT I ODENSE
Tag med til denne centrale del af Odense nærmere bestemt 'studiebyen', hvor du kommer tæt på flere parker og selvfølgelig alle byens fristelser. Her finder du en dejlig lejlighed, der er let indrettet og har et tiltalende lysindfald, ligesom de to altaner vil vække begejstring.
Du træder ind i en rummelig entré, der fordeler alle hjemmets rum, hvilket sikrer dig en funktionel indretning med fine muligheder. Køkkenet har et klassisk udtryk med både under- og overskabe, og her strømmer det bløde morgenlys indenfor. Det er omvendt de dejlige, vestvendte solstråler, du har glæde af i stuen, som bliver hyggelig at indrette, og så har du desuden udgang til den ene altan. Den anden altan ligger i forbindelse med det rummelige værelse, så det bliver let at invitere friske briser ind på varme tropenætter. Værelset bliver ydermere nemt at indrette med både dobbeltsengen, garderoben og en arbejdsplads. Endelig skal du se badeværelset med brus og en topmonteret håndvask.
Placeringen af altanerne til hver sin side af lejligheden giver dig de ideelle forudsætninger for at finde en plads i solen i løbet af dagen.
Du kan selvfølgelig også nyde udelivet i dit kommende nærmiljø, for der er flere grønne åndehuller i nærheden. Det gælder eksempelvis for Munkedammen, Sankt Jørgens Park og flere herlige oaser. Når det skal være nemt, er der takeaway i nærheden, og skal der ske lidt ekstra, kan du hurtigt tage ind til centrum og udforske cafélivet og gourmetstederne. Herinde er der selvfølgelig også et væld af butikker til både boligen og garderoben, ligesom du kan se frem til museer, teatre og meget mere kulturelt.
Når det kommer til de praktiske behov, så er det rart, at du finder indkøb inden for 250 meter, at der er letbanestop under 400 meter væk, og du kommer også hurtigt til forskellige busforbindelser.
Thuresensgade 9A, 2. th., 5000 Odense C
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.