Det er en sand fornøjelse at udbyde denne spændende andelsbolig, der beriger jer med masser af charme, velholdte kvadratmeter og en smuk detaljerigdom. Dertil kommer en eminent placering i hjertet af København. Her kan I med rette glæde jer til at bo.
Der venter jer nemlig en herskabelig lejlighed, som byder på elegante loftrosetter, detaljerede vinduespartier og høje paneler samt et gennemgående flot lysindfald. Når I træder indenfor, er det svært ikke at trække på smilebåndet, for I mærker straks boligens behagelige stemning, hvor I starter I en harmonisk og rummelig møblerbar entré med høje paneler. Videre herfra har I to gode og velholdte stuer med dobbeltdøre, der fører ind til boligens samlingspunkt; nemlig spisestuen med høje paneler. I alt fire smukke rum, der giver jer mange anvendelsesmuligheder og et flot flow gennem lejligheden.
En fordelingsgang leder jer videre til hjemmets velholdte snedkerkøkken fra Koch, der fremstår særdeles lækkert i en moderne stil og gode hårde hvidevarer. Her har I god plads, når de kulinariske evner skal udfoldes. På bagtrappen hører et rum til lejligheden med vaskesøjle og opbevaringsplads. Slutteligt har I et stort og super indbydende badeværelse med et lækkert vaskemøbel, væghængt toilet, vindue og separat bruseniche. Fliserne på badeværelset er fra det italienske firma Made a Mano.
Som prikken over i'et byder ejendommen på en virkelig dejlig tagterrasse, hvor I øverst oppe kan nyde udelivet ganske uforstyrret. Her er bløde havemøbler, grill og grøn beplantning, så rammerne er sat, hvorfor I blot kan nyde sommerens solrige stunder. Tilmed et lille gårdmiljø med fælles cykelkælder.
Beliggenheden er tilmed unik, for I kommer til at bo så smukt og centralt, som det overhovedet kan blive. Med adresse på Toldbodgade 11 bor I nemlig blandt historiske facader, eksklusive forretninger og velrenommerede spisesteder, og så har I bare 60 meter til Nyhavns klassiske charme. I skal desuden gå få skridt, før I står midt på Sankt Annæs Plads, der udgør en betagende og frodig allé med attraktive spisesteder samt Ofelia Plads, der byder på stemningsfuldt liv året rundt. Dertil kommer Indre Bys væld af handelsgader, hvorfor I har alting indenfor ganske kort rækkevidde. Og skal I nyde et øjeblik i det grønne, blomstrer Kongens Have bare 850 meter fra hoveddøren.
Andelsforeningen er en veldrevet andelsforening med særdeles god og sund økonomi. Ejendommen har lige fået nyt tag samt renoveret gårdfacade.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
HUND IKKE TILLADT!
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.
Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.
Få en gratis vurdering