SOLGT! HYGGELIG TREVÆRELSES LEJLIGHED CENTRALT I VANGEDE
Meget centralt i Vangede udbydes denne veldisponerede treværelses lejlighed til salg. Her får lys, charme og hygge lov til at fylde jeres nye hjemlige rammer i en rigtig god planløsning. Velkommen til!
En lejlighed som denne vil både være noget for den enlige, for parret og for den lille familie. En entré er det første, I møder, og her er der indbygget skabsplads til frakken. Det er også herfra, at I får adgang til flisebadeværelset, som kommer med separat bruseniche, og til den anden side finder I stuen, som er hjemmet hjerte: Her kan I åbne dobbelte terrassedøre op til en fransk altan, så lys og luft virkelig kan få lov at komme indenfor. Tilstødende ligger både to regulære værelser, hvoraf det ene tilgås via franske døre, og til den anden side har I køkkenet. Måske vil I åbne op, eller også vil den aflukkede disponering fungere godt for jer lige som den er, så mados ikke vil flyve direkte ind i stuen.
Den nydelige lejlighed kommer med fine døre og pæne gulve - alt sammen i en flot ejendom fra 1939 i et helt klassisk udtryk. Karréerne skaber et hyggeligt, grønt areal, som I kan sætte jer direkte ned i, når vejret er godt, med et tæppe og en bog under armen.
Kalder vejret på en gåtur, kan den med fordel gå gennem de flotte kvarterer, som jeres nye nærområde byder på, og dertil er I bare fem minutters cykeltur fra stien langs Gentofte Sø. Samtidig har I langt det meste, som findes inden for kort gåafstand: Det tæller både supermarkeder, takeaway, institution og selvfølgelig Vangede Station, hvoraf sidstnævnte ligger under 100 meter væk. Herfra tager det eksempelvis 24 minutter til København H via B-linjen, mens bus såvel som cykel hurtigt vil kunne få jer rundt i det daglige mod bl.a. Søborg, Gentofte, Hellerup og Kongens Lyngby.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Vangedevej 137, 1. mf., 2820 Gentofte
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.