SOLGT! FLOT MODERNISERET TOVÆRELSES I KATRINEDALSKVARTERET
Nu kan enten singlen, parret eller den studerende sætte et skønt punktum for jagten på den toværelses lejlighed. Her i Vanløses attraktive Katrinedalskvarter kan vi nemlig udbyde 43 flotte kvadratmeter, som takket være moderne opdateringer står helt klar til nye ejere. Her får I et indbydende hjem, der forener stilrent design med klassisk charme, for lejligheden prydes af både plankegulve, fyldningsdøre og fine stuklofter. Denne lejlighed ligger i rigtig højt stueplan, der praktisk talt giver en fornemmelse af at være på førstesal.
Turen starter i en god entré, som giver adgang til samtlige rum, for det er en veldisponeret planløsning, der fordeler kvadratmeterne. I kan blandt andet bevæge jer direkte ud til et nydeligt badeværelse, som er indrettet med brus, væghængt toilet samt spots i loftet, og derudover kan I også tilgå et flot, stilrent køkken, som præsenterer sig med tidssvarende design; her er indrettet med hvide, grebsfrie elementer, der står i kontrast til den mørke bordplade, og I kan desuden glæde jer over alt fra fin skabsplads til egen opvaskemaskine.
De gode oplevelser fortsætter på jeres videre færd gennem lejligheden, hvor I møder både et dejligt soveværelse og en rummelig stue, som afsluttes af et bredt, vestvendt vinduesparti, som lader lyset strømme ind. Herigennem får I også en hyggelig udsigt til de grønne fællesarealer, der ligger mellem bebyggelsens klassiske 30’er-ejendomme.
Prikken over i’et er beliggenheden, der placerer jer helt centralt i Vanløse. I har gode indkøbsmuligheder ude på Sallingvej, og I bor samtidig i et hyggeligt område med rolige villaveje. Derudover leder Vanløse Allé jer direkte den korte vej til centrum, så I har gåafstand til både cafélivet, shopping i Kronen og Vanløse Station, hvor S-tog og metro stopper. Skal I lufte løbeskoene, kan I desuden sætte kurs mod Grøndalsparken ikke langt fra gadedøren.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Vanløse Allé 15, st.. mf., 2720 Vanløse
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.