Funktionaliteten er i højsædet, ligesom det strømlinde udtryk og de lyse rammer er gennemgående træk i etplansvillaen på Vestrupvej 173A. Beliggenheden dækker også alle hverdagens behov, og kun 10 minutters kørsel fra matriklen har I Randers centrum og til motorvejen.
Husets midtpunkt udgøres af et flot og moderne køkken-alrum, hvor rammerne er brede, og selve køkkenet er udformet med en lækker kogeø og i grebsfrit design fra Svane. Her skabes der en åben og luftig fornemmelse med loft til kip, imens den indbyggede brændeovn blot gør rummet endnu mere indbydende, og så kan I træde ud på en stor terrasse. Solen kommer ind fra syd og vest igennem det flotte vinduesparti i stuen, der har kig ud til havemiljøet. Den attraktive planløsning gør det muligt at kreere en voksen- og børneafdeling, da det største af de fire gode værelser er udstyret med omfangsrig skabsplads og er direkte forbundet med et badeværelse med både stor bruseniche og hjørnebadekar. Et bryggers med moderne vaskefaciliteter og egen indgang samt endnu et pænt badeværelse indgår tillige i indretningen.
Villaen har gulvvarme og installeret Fibernet i hele huset, i køkken-alrummet er der fejebakke under vask og dertilhørende centralstøvsuger. Derudover er der installeret IHC i største delen af huset. Der skabes derudover en naturlig overgang mellem ude og inde, da ejendommen også udefra fremstår yderst præsentabel. Villaen fra 2008 råder over en stor terrasse mod syd, hvor solen kan nydes hele dagen, foruden terrasse, får I samtidig med et fuldt isoleret værksted/depotrum med varmefordeling, skur og carport. En have af betydelig størrelse står ligeledes til jeres rådighed og omkranses af en grøn hæk til alle sider, således at udelivet tilføres en mere privat atmosfære.
Adressen placerer jer i rolige og trygge omgivelser i Gimming, der omgives af skønne naturområder, med sø og skov og udfolder sig med legeplads såvel som kirke og et forsamlingshus. Både by- og skolebusser finder man få minutter fra adressen. I befinder jer desuden i smørhullet mellem Harridslev og Randers C. Dermed kan I på mindre end 5 minutter i bilen finde børnehave, skole, indkøbsmuligheder og idrætstilbud, eller I kan sætte kursen ind mod butiksliv, caféer og kulturoplevelser i Randers C, når I trænger til at mærke bylivet omkring jer med en slentretur i den charmerende gågade.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.
Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.
Få en gratis vurdering