MULIGHEDSRIG VILLA BLANDT LANDLIGE OMGIVELSER
På en yderst rolig og idyllisk beliggenhed blandt brede markstrækninger og fuglenes kvidren finder I denne yderst mulighedsrige villa. Adressen er nærmere bestemt Virketvej 37 lige i midten af Falster med nem adgang til de omkringliggende byer. Den henvender sig i særdeleshed til par, enlige eller små børmefamilier, som har mod og lyst til at skabe deres helt særlige drømmehjem.
Grunden er på hele 4.140 kvadratmeter og rummer både et hovedhus samt en ekstra bygning med en række disponible rum. Begge bygninger bærer præg af en landlig stil med en lys facade, et højt tegltag og store vinduespartier, som tillader godt med lys og luft til de indre omgivelser. I midten af det hele ligger en gårdsplads med mulighed for at parkere flere biler, imens grunden også tilbyder flere græsgrønne og vedligeholdelsesvenlige arealer.
Indendørs i hovedbygningen venter jer flere gode kvadratmeter, som fordeler sig på to plan. Planløsningen er klassisk med en entré, et køkken, et badeværelse, et soveværelse og to stuer en suite i stueplanet, hvortil førstesalen byder på endnu et soveværelse og et uudnyttet loftsrum. Det skal hertil nævnes, at de forskellige rum er i nogenlunde stand, husets alder taget i betragtning, men at det samtidig lægger op til, at I som de kommende ejere renoverer og moderniserer, således det kan blive lige netop jeres drømmehjem. Det kan være alt fra moderniseringer af både køkken og badeværelser til hele ændringer i planløsningen; kun fantasien sætter grænser.
Beliggenheden er perfekt for jer, der gerne vil bo rekreativt og naturrigt væk fra byernes trængsel og larm. Her er ikke mange naboer i området, men til gengæld får I den oplagte mulighed for at kunne trække jer tilbage i egne rammer og lade op med blandt andet hyggelige gåture ved marker og skove, hel- eller halvdagsture til større byer eller ambitiøse projekter i haven. De daglige fornødenheder kan desuden findes blot femten minutters køretur herfra i byen Nykøbing Falster.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.
Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.
Få en gratis vurdering