SOLGT! SPÆNDENDE ETPLANSVILLA MED STOR GRUND
Lige uden for Give ligger en fin villa fra 1963, og denne bolig egner sig perfekt til parret eller enkeltpersonen, der er på udkig efter sit eget sted omgivet af fred og ro. Selve villaen har en størrelse på 66 m2 + 35 m2 tilbygning, der alle fordeler sig i stueplan, alt imens grunden er på 2.501 kvadratmeter. Her kan du give dig i kast med at være hobbygartner, da du både kan passe og så, og ellers vender grunden mod de åbne marker, der understreger den landlige idyl, som hersker på adressen.
Villaen passer som sagt til dig, der er på udkig efter et hjem, der hverken er for småt eller for stort. Her kan du se frem til en entré og et badeværelse, et stort køkken-alrum med plads til at etablere et hyggeligt stuemiljø for enden af rummet samt en gang, der fører til soveværelset. Dermed er pladsen veldisponeret, da du både har plads til at være dig selv, men der er også rig mulighed for at invitere gæster over i tide og utide. Derudover får du rig mulighed for at sætte dit eget præg på ejendommen.
Fra både gangen og soveværelset er det muligt at slå dørene op for den store terrasse, og tillader vejret ikke at sidde udenfor, kan du med fordel søge mod den rummelige udestue. Her kan du sidde og nyde udsigten over de grønne nuancer, mens du også får mulighed for at se årstiderne skifte helt tæt på. Desuden hører der også en carport med et bagvedliggende redskabsskur til ejendommen, og længere nede på grunden kan du se frem til endnu et skur.
Ejendommen er omgivet af natur, hvilket sikrer en autentisk ro. Den korte afstand til Give gør desuden, at du ikke er langt fra hverdagens faciliteter. Der er gode indkøbsmuligheder, spisesteder og butikker, hvor du kan vinduesshoppe, alt imens du også finder Give Station med togforbindelser mod Struer, Vejle og Københavns Lufthavn.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Vorslundevej 49, 7323 Give
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.