Sælg fra kun 14.950 kr. Alt inkl. Fuld service fra A-Z fra lokale Brikk mæglere som vurderer og fremviser.
Vejle er Danmarks niende største by og kan generelt set deles op i seks forskellige områder, Mølholm/Vinding, Søndermarken, Nørremarken, Midtbyen, Bredballe/Lysholt, samt Hover/Grejsdalen. Selvom hvert område er forskelligt også når det kommer til tilflyttere, så kommer de fleste tilflyttere (ifølge Vejle Kommune) fra Hedensted, Aarhus og Kolding. Størstedelen af tilflytterne til Vejle, er børnefamilier eller folk i den erhvervsdygtige alder, som har arbejdet i en større virksomhed i lokalområdet.
Ifølge nyeste tal fra Finans Danmark, er den gennemsnitlige liggetid for parcel- og rækkehuse i Vejle på 127 dage. Dette er en stigning sammenlignet med det foregående år hvor liggetiden var på 119 dage.
For ejerlejligheder er den gennemsnitlige liggetid på 125 dage.
I Vejle kan man finde Kulturmuseet, som er sammensat af flere udstillinger, som beskriver forskellige udsnit af Vejles historie. Gæsterne har mulighed for at gennemgå jernaldergenstande, billeder, og fortællinger omkring Vejles fortid. Derudover kan man også se en film om bomuldsspindingsindustrien, som var det som virkelig satte gang i Vejles udvikling. Er man mere til det gyselige, er der mulighed for at hilse på Dronning Gunhild, som er et moselig fra Haraldskær Mose. Hun er et af Danmarks bedst bevarede moselig, og hun ligger i en glaskiste. For børnene er der et legemuseum, hvor der er mulighed for at hoppe, klatre, styre en kran, samt bruge en bomuldsvægt. Er man mere optaget af smuk arkitektur, kan man booke en fremvisning i Fjordenhus. Det er den første bygning tegnet af kunstneren Olafur Eliasson. Bygningen blev indviet den 9. juni 2018, og er et nutidigt Gesamtkunstværk, der indeholder en række stedspecifikke kunstværker samt interiør og belysning. Bygningens placering i fjorden, gør at vejret og vinden reflekterer det specialglaserede murværk, i grønne og blå nuancer. De buede åbninger og vinduer giver en genial udsigt til fjordens bredder og havnen, mens to af stueetagernes rum gennemstrømmes af vand.
Økolariet er et viden- og oplevelsescenter i Vejle, som i den grad også er værd at besøge. Gennem udstillinger, undervisning og arrangementer, får gæsterne viden om natur, miljø, energi, klima, kost, sundhed, innovation og meget mere. Vejle Kommune var meget fremsynet, da de i 2000 besluttede sig for at bygge et center om bæredygtighed, hvor alle borgere gratis kunne komme ind og få viden om hvordan de kunne bidrage til en mere bæredygtig fremtid. Skoler kunne ligeledes også modtage gratis undervisning i emner om naturvidenskab og bæredygtighed. Dørene åbnede i efteråret 2003, og har i dag omkring 90.000 gæster årligt, hvoraf ca. 15.000 er skoleelever.
Vejle er en gammel by, hvis oprindelse går langt tilbage i middelalderen. Så vidt vides blev byen først nævnt i det 13. århundrede. Byens borgere var handlende og håndværkere. Åerne og fjorden var grundlaget for fiskere, og landbrug kom efterhånden også til at udgøre en vigtig beskæftigelse for borgerne. Mod midten af 1500-årene havde Vejle ca. 1.500 indbyggere, men i 1583 blev indbyggertallet reduceret grundet pesten og de mange krige. Og det var først hen imod slutningen af 1700-tallet der kom gang i udviklingen igen. Langt ind i 1800-årene var vandkraften en vigtig energikilde til at drive maskinerne, og Vejle gik fra handelsby til industriby. Det var i disse tider indbyggertallet virkelig begyndte at stige.
Ifølge Finans Danmark, var der 218 handler på parcel- og rækkehuse i Vejle, i 3. kvartal af 2023. Hvilket er det samme som året før.
For ejerlejligheder har der i Vejle været en stigning på 60.0% på et år, fra 20 bolighandler i 3. kvartal af 2022, til 32 bolighandler i 3. kvartal af 2023.
Prisudviklingen på parcel- og rækkehuse i Vejle, har ifølge Finans Danmark i det seneste registrerede kvartal, 3. kvartal af 2023, set en prisstigning på 2.9% i forhold til det forrige kvartal. På årsbasis er prisen steget med 8.2% sammenlignet med samme kvartal, året før.
I forhold til ejerlejligheder, har der i det seneste registrerede kvartal, været et prisfald på 2.3%, På årsbasis er prisen faldet med 19.2% sammenlignet med samme kvartal, året før.
Sælg fra kun 14.950 kr. Alt inkl. Fuld service fra A-Z fra lokale Brikk mæglere som vurderer og fremviser.