VELDHOLDT ENDERÆKKEHUS I NATURSKØNNE OMGIVELSER I VINDEBY
På en rolig adresse på Tåsinge og med Svendborg som nabo finder I dette indbydende enderækkehus, der med sine overskuelige og veldisponerede kvm passer perfekt til både parret og singlen. Her får I en bolig, der kombinerer komfort med nærhed til byliv og natur.
Indgangen byder på en praktisk entré med god plads til overtøj. Herfra træder I ind i hjemmets hjerte, nemlig det lyse og rummelige køkken-alrum, hvor store vinduespartier sikrer et skønt lysindfald. Køkkenet er moderne og funktionelt, og så er der integreret vaskemaskine. Her kan I indrette både spiseplads og sofaarrangement, og det åbne rum giver mulighed for at kombinere madlavning og samvær.
Badeværelset er lyst og indbydende med hvide vægge og en separat bruseniche. På første sal venter et stort værelse, der kan indrettes efter behov: Med en skillevæg eller et skab kan rummet opdeles til eksempelvis soveværelse og hjemmekontor.
Fra køkken-alrummet er der direkte udgang til en stor terrasse hvor der er er direkte adgang til et stort grønt fælles område . Den er omkranset af sort plankeværk, der sikrer privatliv, hvilket skaber de perfekte rammer om afslapning og hyggelige stunder i de lune måneder. Her er der også et praktisk skur til opbevaring. Yderligere opbevaringsplads finder I under trappen, ideelt til støvsugeren og diverse. Ejendommen er opvarmet af en luft til luft varmepumpe
Adressen forener fredfyldte omgivelser med praktisk nærhed til alt, hvad I behøver. Kun seks kilometer fra Svendborgs bymidte og med naturen lige udenfor døren er der rig mulighed for at nyde det bedste fra begge verdener. I kan tage en gåtur langs kysten eller udforske skoven, der ligger få hundrede meter fra boligen. Derudover befinder boligen sig kun 150 meter fra vandet. Samtidig har I hverdagens bekvemmeligheder lige ved hånden. Indkøbsmuligheder og sportstilbud i Tåsingehallen ligger inden for kort afstand, mens hyggelige Svendborg bymidte frister med et væld af caféer, restauranter og butikker kun en kort køretur væk.
For pendlere er beliggenheden også ideel. På bare 15 minutter kan I cykle til Svendborg Vest St., hvorfra I på under 45 minutter kan nå Odense. Herfra er der rig mulighed for at skifte til togforbindelser, som kan tage jer rundt i resten af landet.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Bratenvej 40A, 5700 Svendborg
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.