INDFLYTNINGSKLART HUS PÅ EN STOR, NATURSKØN GRUND
Hjertelig velkommen til Lundevej 12 - den ideelle løsning for jer, som drømmer om at bo på landet, men ikke ønsker at gå på kompromis med moderne komfort. Her får I nemlig den perfekte kombination samt masser af plads og kort afstand til naturen.
En charmerende og velholdt ejendom har prydet adressen siden 1850 med sin hvidpudsede facade samt blårammede dannebrogsvinduer og døre. Grunden er enhver naturelskers drøm, for I kommer til at have uanede mængder plads. I haven kan I indrette flere hyggezoner med alt fra gyngestativ til en hængekøje, og som prikken over i’et kan I nyde godt af den lækre høst fra jeres egen frugthave. Ja, udearealerne tilgodeser alle jeres behov, for I får også et dejligt terrasseareal og en stor lade.
De ydre rammer byder på landlig charme, mens de indre rammer er nyrenoverede med pæne gulve,hvide vægge og lofter samt et behageligt lysindfald. Den blå hoveddør åbner op til 168 kvm, og det første,I møder, er en lys og luftig entré, der inviterer jer videre ind i hjemmet. I stueplan finder I et værelse, etpraktisk bryggers, en rummelig stue, et køkken og et badeværelse. Det flotte landkøkken er indrettet medhvide fyldningslåger, mens skuffehåndtagene og den grønne backsplash bag kogepladerne bringer farveind i rummet. De fine gulddetaljer i køkkenet går igen i bryggerset og på badeværelset. Stueetagen ernyrenoveret i 2024 med køkken, bryggers, store dele af badeværelset samt gulvvarme og nye gulve.
Fortsætter I op ad spindeltrappen, kan I tilgå 1. sal, som udfolder sig med en stor repos og tre værelser. Overetagen inviterer de landlige detaljer indenfor, og I kan se frem til plankegulve, fyldningsdøre og loft til kip med synlige loftsbjælker.
Huset ligger tilbagetrukket fra vejen, og rundt omkring jer kan I få øje på langstrakte, grønne marker. Selvom naturen danner kulissen for jeres nye tilværelse, er I stadig tæt forbundet med hverdagens fornødenheder i de nærmeste små byer, som I får nem adgang til via det gode vejnet. Der er ca. 3-4 km til flere skoler, indkøbsmuligheder og pasningstilbud i henholdsvis Barrit, Stouby og Hornsyld, og afslutningsvis er der 25 min. til Vejle og små 20 min. til Horsens.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.