SOLGT! VELDISPONERET TOVÆRELSES LEJLIGHED I VANGEDE
Vi har nu fornøjelsen af at udbyde denne lejlighed, der har en attraktiv beliggenhed i Vangedes fredelige omgivelser. Her venter hverdagens gøremål såvel som naturskønne søer ganske tæt på adressen, mens selve boligen lokker med et indflytningsklart og velindrettet indre.
Lejligheden råder over 58 kvadratmeter, der er så veldisponerede, at boligen synes større end først antaget. Et strømlinet køkken er udstyret med alle de nødvendige hårde hvidevarer, herunder vaskefaciliteter, samt udluftningsvindue og integreret skabsplads, mens en stor og indretningsvenlig opholdsstue lægger op til, at du indretter dig med spiseområde og sofa side om side. Derudover kan du møblere et regulært værelse efter eget ønske, alt imens det helstøbte hjem fuldendes af et brusebadeværelse samt en entré, der er indrettet med indbygget skab.
Gulstensejendommen er opført i 1932 og træder frem med et klassisk udtryk for byggeperioden. Lejligheden er i pæn stand og er lige til at flytte ind i, og din hverdag vil folde sig ud i rammerne af en bolig med en ren, enkel og tidløs stil med bl.a. flotte plankegulve og store vinduespartier, som sørger for et naturligt lysindfald. Vender vi blikket udenfor, præsenteres du for et hyggeligt, grønt fællesareal, hvor du kan nyde afslappende stunder på græsplænen under åben sol eller benytte dig af bord-bænke-sæt. Som en ekstra detalje kan vi oplyse, at der er mulighed for parkering på vejen foran ejendommen.
Adressen trækker bestemt heller ikke ned, for lejligheden har en ganske attraktiv beliggenhed i Vangede. Boligen ligger nemlig blandt fredelige og naturskønne omgivelser, hvor Nymosen nærmest er til at finde i baghaven, ligesom du kan gå til Gentofte Sø og nyde en spadsere- eller løbetur. Der er heller ikke mere end 200 meter til Vangede Byvej, der byder sig til med supermarkeder, spisesteder og takeaway-muligheder, ligesom du kan gå længere ned og besøge den hyggelige Dan Turèlls Plads. Du kan desuden gå eller cykle til Vangede Station og stige på S-toget, der kører til København på blot 20 minutter.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Mosegårdsvej 29, st.. th., 2820 Gentofte
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.