SOLGT! VELINDRETTET LEJLIGHED TIL ISTANDSÆTTELSE I ATTRAKTIVT OMRÅDE
Vi udbyder nu en meget veldisponeret treværelses lejlighed med fuldt udnyttede boligkvadratmeter og gode faciliteter. Lejligheden har i 2012 fået renoveret badeværelse samt køkken, men udover dette trænger den til en opfriskning. Læs med her, når vi præsenterer et hjem, der vil egne sig til de fleste.
Du træder direkte ind i en rummelig fordelingsentré, der forbinder hele hjemmet, og hvor du udover plads til overtøj finder skabsplads. Hjemmet rummer to gode og indretningsvenlige værelser. Vi bliver dog inde lidt endnu, for lejligheden disponerer også over en rummelig og lys stue såvel som et veludstyret køkken, hvortil det hele afrundes af et badeværelse med separat bruseniche. Ja, her kommer du næppe til at mangle noget, hvad end du flytter ind alene, med en partner eller med et barn.
Det er en klassisk og gedigen ejendom, du møder her på adressen, og fordi lejlighedskomplekset ligger hævet på en grøn bakke og tilbagetrukket fra vejen, får du altså rolige rammer om hverdagen. Det vil du især nyde på altanen, der både er overdækket og afskærmet fra vind og vejr, og som endda vender mod syd, så du får glæde af mange dejlige soltimer.
Beliggenheden fuldender billedet på fin vis, for du kommer til at bo på en stille adresse i eftertragtede Ordrup. I smeltediglen mellem Charlottenlund og Klampenborg får du her en beliggenhed tæt på både byliv og natur. Bl.a. bringer en kort cykeltur dig til de naturskønne og uforstyrrede områder i Dyrehaven, ligesom du har nem adgang til Øresund og nogle af Hovedstadsområdets mest populære strande. I selve Ordrup finder du også alt til hverdagen med indkøb, skole, dagtilbud, gymnasium og forskellige spisesteder, og så er der kun 350 meter til Ordrup Station med S-tog direkte til København.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Ordrupvej 18, st.. tv., 2920 Charlottenlund
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.