SOLGT! SKØNT FRISTED 5 MINUTTERS GANG FRA NORDSKOVEN
12 kilometer nord for Jægerspris ligger Kulhuse; et fantastisk ferieparadis med en dejlig, børnevenlig sandstrand og mange oplevelser, der bl.a. byder på spændende dagsudflugter. Jeres foretrukne feriedestination bliver på Skovbrynet 8, og som adressen antyder, placerer dette skønne fritidshus sig lige op ad skovens kulisse. Ferierne vil udfolde sig på 48 boligkvadratmeter, men i de lune måneder vil I nok gøre mere brug af den 1.105 kvadratmeter store grund, hvor luften og solen spiller hovedrollerne. Dette fritidshus passer til jer, der søger fredelige omgivelser, eller til parret, der ønsker at kunne nyde hinandens selskab i uforstyrrede rammer. Huset inviterer på vaskeægte sjæl og charme med gennemgående naturlige nuancer, og indendøre venter bl.a. et rummeligt soveværelse og et badeværelse med toilet, skabsplads og separat bruseniche. Kvalitetstiden spenderes i det store, åbne leverum med loft til kip og fritliggende bjælker, og rummet er en forening af køkken og stue. Køkkenet er klassisk og praktisk med fornuftig plads, og stuemiljøet kan indrettes med spiseplads samt et sofaarrangement foran den fine brændeovn, der spreder varme og god stemning. Når det danske sommervejr er bedst, vil solen stå højt på himlen, og dens stråler vil slå direkte ned på den skønne feriegrund. Dobbeltdørene fra stuen kan slås direkte op for den sydvendte fliseterrasse med plads til havemøblerne - og om sommeren vil terrassen fungere som et alrum. Resten af grunden er kuperet og byder bl.a. på et højtliggende redskabsskur, alt imens grunden aldrig bliver kedelig at udforske. Kulhuse beskrives bedst som et naturskønt sted, og badestranden er et oplagt udflugtssted til de varme dage. Nyd en gåtur langs kysten med udsigt over Roskilde Fjord, eller sæt kurs mod Nordskoven med Kongeegen, Danmarks ældste, levende væsen. Der er 1,5 kilometer til Dagli’Brugsen, der står klar med friske råvarer, og der er 2,5 kilometer til Kulhuse Havn med færgerute mod Sølager. Fra Sølager er der ikke langt til Hundested med åbne gallerier og glaspusteri. Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Skovbrynet 8, 3630 Jægerspris
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.