ET ROLIGT FAMILIELIV TÆT PÅ NATUR OG BY
På halvvejen mellem Ringsted og Køge, men i Køge kommune, slår markerne en ring om den hyggelige landsby Gørslev. Lige her, i
første parket til de åbne vidder og kun en kort køretur fra områdets muligheder, ligger denne flotte lyse landvilla.
Den er løbende renoveret og fremstår i dag som en moderne og hyggelig bolig. Velkommen til
I kan glæde jer til 120 overskuelige og veludnyttede kvadratmeter, hvor hygge foran stuens brændeovn, og afslapning
i haven med markerne i baggrunden, bliver faste ritualer i det daglige.
Boligens stueplan råder over et nyrenoveret køkken med udgang til haven igennem et lille vindfang, som kan bruges som et viktualie rum,
et badeværelse med brus og gulvvarme, et lille bryggers med vaskemaskine og tørretumbler, en entré, samt et af
de i alt tre værelser. På dette værelse er der monteret Zephyr ventilation for et sundt og behageligt indeklima, og gulvet
er af nyere dato. De resterende værelser befinder sig på førstesalen, hvor I finder to gode værelser med lyse fritlagte bjælker
og loft til kip, og de skrå vinduer giver kig til den fantastiske udsigt over markerne, og den høje blå himmel.
Udendørs orienterer en terrasse sig mod vest, hvor I kan nyde dagens gang med den flotte udsigt. Terrassen indrammes
af en skøn og overkommenlig have. Til ejendommen hører der et udhus, og et lille cykelskur/brændeskur til.
I carporten har I plads til to biler, og sælger har opsat ladebox til elbil, så det er let at udskifte den med en ny.
Gørslev er et rart og roligt sted at bosætte sig i. Mindre end 200 meter væk er der vuggestue og børnehave. Skole-
bussen kører lige rundt om hjørnet til Skovboskolen i Bjæverskov. Landsbyen nyder godt af et aktivt foreningsliv
med bl.a. Gørslev Idrætsforening og Gørslev Forsamlingshus. Der er altså muligheder for at blive del af et skønt fællesskab
og deltage i diverse arrangementer.
Begiver I jer gennem det grønne landskab, kan I desuden let lokalisere byens tilbud. Efter henholdsvis et kvar-
ter, små tyve minutter og knap tre kvarter kan I nemlig ankomme til Ringsted, Køge og København. Der er kun få kilometer
til motorvejs af- og påkørsler både på vest og Sydmotorvejen. Her skal I nok hurtigt føle jer hjemme.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning