SOLGT! RUMMELIG OG MULIGHEDSRIG VILLA MED HYGGELIG HAVE
I Vester Åby venter jer landsbystemning og vigtigst af alt: Et meget charmerende hjem, der virkelig kan brillere, hvis I udfolder jeres drømme og sætter jeres præg på det.
Huset byder på flere charmerende elementer lige fra stueplans fliser i badeværelse og entré, ligesom køkkenets fronter og de indbyggede skabe er med til at skabe atmosfære og historie indendøre. En entré leder videre til en fordelingsentré, hvilket giver jer adgang til hele stueplan: Et rummeligt køkken leder ind i en stor vinkelstue, og herfra får I desuden adgang til endnu en stue. Et toilet og husets første værelse finder I også her, inden trappen ovenpå skal lede jer mod endnu to værelser og husets andet badeværelse.
Det er tydeligt, at huset gør sig perfekt til børnefamilien, både hvad angår de indretningsvenlige værelser, de store opholdsarealer og de to badeværelser. Med 174 boligkvadratmeter kommer I ikke til at træde hinanden over tæerne.
Og så kan I virkelig brede armene ud i den hyggelige have. Med en 1346 kvadratmeter stor matrikel er det et slaraffenland for de små, ligesom det er det for jer, der enten har grønne fingre og for jer, der forstår sig på håndværk. Sådan tilgodeser et stort drivhus nemlig naturmennesket, og en indbygget garage med værksted ved siden af danner de perfekte rammer for gør-det-selv’erne.
I kan gå til Bøgebjergskolen, børnehaven, SFO'en og hallen på under ti minutter, og vender I næsen den anden vej, byder den attraktive by på den lokale slagter, kirken og Dagli’Brugsen. I ligger i smørhullet mellem Faaborg og Svendborg med omkring et kvarter bag rattet begge veje via et direkte vejnet, før I skal udskifte venlige hilsener og et godt naboskab med både hyggelig købstads- og havnebyatmosfære - og med buslinje 931 er der bare 18 minutter mellem bysummen og den rolige satellitby.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Industrivej 5, Vester Åby, 5600 Faaborg
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.