SOLGT! HØJTLIGGENDE STUELEJLIGHED MED GRØN UDSIGT TIL BEGGE SIDER
Rummelig fireværelses stuelejlighed med vestvendt altan, og en tilbagetrukket beliggenhed i kvarteret, med udsigt ud til de grønne arealer bag bebyggelsen fra de 3 soveværelser og spisekøkkenet. Fra stuen er der ligeledes en dejlig grøn udsigt ud til de store fællesarealer.
Kom med en tur til Vallensbæk Nordmark, hvis I kan se jer selv i rammerne af en fireværelses stuelejlighed med en vestvendt altan og en tryg adresse i bebyggelsen Nordmarkshave - alt det kan nemlig blive jeres her på Albertslundvej 103.
Lejligheden ligger ca. 650 m fra Albertslund station. så det er ikke kun nemt at finde hjem, men også nemt at finde frem til eksempelvis storbylivet i København. På vej hjem fra stationen vil I desuden passere butikscenteret med flere gode indkøbsmuligheder, så I kommer ikke til at mangle noget. Har I børn, vil det glæde jer, at nærmeste daginstitution ligger lige om hjørnet, ligesom der er gåafstand til skole.
Nordmarkshave er en hyggelig bebyggelse bestående af velholdte ejendomme, som indrammes af gode parkeringsmuligheder og store, åbne fællesarealer, der fører til grønne omgivelser lige uden for døren. I kan nyde den grønne udsigt fra jeres store dejlige altan, hvor I desuden holdes med selskab af eftermiddags- og aftensolen, mens I sidder overdækket i læ for vind og vejr; altanen er nemlig integreret i bygningen.
I overtager en attraktiv stuelejlighed, så I har ikke mange trappetrin til hoveddøren, men I bor samtidig ugeneret, for der er tale om en høj stueetage uden direkte indkig fra gadeplan. Heroppe går turen indenfor til 107 m2, som vil begejstre alt fra børnefamilien til parret eller den pladskrævende single.
Fordelingsgangen giver adgang til gæstetoilet med vaskesøjle, et lyst flisebadeværelse med separat brus samt stue, køkken og alle lejlighedens værelser. Køkkenet er rummeligt og kan nemt indrettes med en lille spisekrog. I den store stue får I endnu mere plads til at samles og på varme dage kan I også slå døren op til sol og sommer på altanen.
Bemærk, at boligen endnu ikke har indfriet hjemfaldspligt. Pris ca. 720.000 kr., jf. Vallensbæk kommunes hjemmeside.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Albertslundvej 103, st.. mf., 2625 Vallensbæk
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.