STOR LANDEJENDOM - MASSER AF MULIGHEDER
Nu kan I overtage en landejendom, der giver plads til alt det, man kan, når man bor på landet. I det velholdte stuehus, der rummer 287 kvm, er der mulighed for at bo flere generationer i to afdelinger; I kan lave kollektiv med to familier; eller I kan give teenageren sin helt egen etage. Udenfor venter en stor have til grøntsager og høns, bygninger med plads til værksted, lager og meget andet, samt hele 1,9 ha grund. Alt til hverdagen finder I i Glamsbjerg, mens Odense ligger i pendlerafstand.
De mange, mange kvadratmeter grund kan bruges til lidt af hvert. I de tilhørende bygninger kan I indrette eget værksted til biler og motorcykler eller hobbyprojekter og snedkerarbejde; eller den selvstændige kan få egen lagerplads. Drømmer I derimod om at være selvforsynende med æg og grøntsager, så ligger haven klar til hønsehus og køkkenhave, mens den store grund giver plads til leg, træhuler og bål. Flere terrasser får I også, den ene med overdækning, så måltiderne kan altid rykkes udenfor på de lune dage.
Selve stuehuset er fra 1906, men fremstår i dag meget velholdt, moderne og helt klar til nye beboere. Samtidig er der fine landlige detaljer som loft til kip på førstesalen og hyggelige brændeovne.
De mange kvadratmeter fordeler sig over to afdelinger, hvor I nemt kan bo to husstande side om side. Den ene afdeling, der består af næsten hele stueplanet, rummer tre værelser, brusebadeværelse og bryggers samt køkken og stue i åben forbindelse. Afdeling nummer to, der dækker førstesalen og et hjørne af stueplanet, består af bryggers, to badeværelser, soveværelse, køkken og en stor stue. Et virkelig godt lysindfald går igen i alle rum, det samme gør en dejlig udsigt til de grønne omgivelser.
I kommer til at bo ugeneret, for ejendommen ligger omgivet af få naboer og vidtstrakte marker – ikke langt fra skov og MTB-ruter. Der er fem km til Glamsbjerg, hvor I finder alt det vigtige: daginstitution, skole og gymnasium samt sjov til fritiden i sportshallen og den lokale biograf. Skal I pendle til Odense, så går bussen direkte dertil på 40 minutter, mens turen i bil tager en halv time.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Assensvej 372, 5690 Tommerup
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.