SOLGT! MODERNISERET FAMILIEHJEM I SKØN NATUR UDENFOR ODENSE
I det naturskønne, rolige og familievenlige villakvarter Bækskov, som befinder sig i Marslev, finder du denne skønne villa som fremstår moderne og fuldstændig indflytningsklar.
Med kort afstand til børneinstitutioner og skole, kan børnefamilien se frem til atskrive et dejligt boligkapitel i rammerne af en flot, lys og tydeligt moderniseret 50 ́er villa på 152 m2 plus en god kælder i boligstand. Bækskov, som er et lukket vænge med villaer og grønne baghaver på stribe; herkommer I til at bo godt i første parket til ro og natur. Huset har haft hjemme i de fredelige omgivelser siden 1959, men allerede ved første øjekast står det klart at villaen har gennemgået en forvandling; den står nemlig helt skarpt med sin hvidpudsede facade.
I kommer til at bo dejligt fredeligt, men hvor I samtidig på under 15 min. køretur, kan komme både til Kerteminde og de lækre badestrande, samt Odense centrum, Rosengårdcentret, IKEA, Bilka m.m. Indendørs venter en lækker bolig, der som er skræddersyet til det gode familieliv. Den veldisponerede planløsning giver jer bl.a. to separate værelses afdelinger,der hver byder på to værelser med hver et tilhørende pænt badeværelse. Dertil kommer – i hjertet af det hele – et åbent leverum, hvor et stilrent køkken ligger ud i ét med alrum og stue, så hjemmet får et helt naturligt samlingspunkt. På jeres vej gennem huset, vil I overalt se resultater af de smagfulde istandsættelser, og boligen prydes eksempelvis af både lyse gulve, Troldtekt-lofter med indbyggede spots, et moderne køkken med mørke fronter, hvor I ikke kommer til at mangle skabsplads, og et dejligt stort ovenlysvindue i alrummet. Tilslut fuldendes huset af kælderen, som er beliggende under det forskudte plan til teenageafdelingen, og som indeholder vaskerum samt et stort disponibelt rum med fine indretningsmuligheder.
De gode takter fortsætter udendørs. En velanlagt forhave danner ramme om en solrig terrasse med adgang fra stuens ene terrassedør. Fra den anden dobbelte terrassedør til haven fra alrummet, træder du via terrassen ud i en skøn og ugenert lukket have, med perfekte betingelser for udelivet. Haven er nemlig indrettet med alt fra et hyggeligt drivhus, til de dejligste træterrasser – én overdækket og én fuld af sol. Her kan I nyde den ro der hersker på egnen. Haven indbyder også til leg på den store græsplæne og hop på trampolinen, og hele herligheden er placeret med haven lige ud til en nyere plantet fredskov, hvor der også er et skønt dyreliv og masser af fuglefløjt. Med til villaen hører også både et stort værksted og carport, der giver praktisk opbevaringsplads til bilen eller andet udstyr.
En villa der skal ses og opleves!
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.